Vil du gøre en forskel og trives du med ansvar og en afvekslende hverdag, så er dette jobbet for dig.

Hvem er vi:

Ry Varmeværk ApS er et moderne fjernvarmeværk, der dækker varmeforsyningen for hele Ry og Gl. Rye med i alt ca. 3.500 forbrugere.

Værket har de seneste år gennemført store investeringer i mange nye anlæg og udvidet forsyningsområdet og øget antallet af forbrugere med mellem 60 og 100 nye om året.

Vores nye medarbejder, skal i tæt samarbejde med resten af organisationen, som tæller 6 ansatte, medvirke til den fortsatte udvikling, effektivisering og digitalisering af virksomhedens arbejdsprocesser.

Vi følger med den teknologiske udvikling, har en velfungerende organisation, attraktive arbejdsvilkår og fantastiske kollegaer, hvor frihed og ansvar er de størst kerneværdier.

Vi tilbyder dig et arbejde i en virksomhedskultur med en flad organisatorisk struktur, en humoristisk og uformel omgangstone, hvor du selv er med til at tilrettelægge din hverdag. Efteruddannelse og deltagelse i netværksgrupper er en naturlig og vigtig del af vores kultur.

Du får blandt andet ansvaret for i samarbejde med det nuværende personale at løse de daglige økonomiog administrationsopgaver. Regnskabsmedarbejderen refererer og rapporterer direkte til direktøren.

Primære arbejdsopgaver:

  • Ledelse af økonomiafdelingen
  • Den økonomiske styring af Ry Varmeværk ApS og moderselskabet Ry Varmeværk A.m.b.a.
  • Sikre optimal anvendelse af Business Central, herunder support og vejledning af kollegaer
  • Udarbejde og følge op på drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter samt langsigtede økonomiske prognoser, herunder udpeger optimeringspotentilale
  • Udarbejde og kvalitetssikre måneds- og kvartalsregnskaber samt årsrapporter, herunder klargøring til revision
  • Sikre overholdelse af gældende love og regler samt sørge for indberetninger til relevante myndigheder
  • Supportere Direktøren med økonomisk planlægning og styring, herunder budgetopfølgning samt økonomiske analyser.
  • Håndtering af løn for medarbejdere og bestyrelse
  • Løse og deltage i ad-hoc opgaver, herunder også kunde- og leverandørhenvendelser
  • Backup for bogholder.

Vi forventer, at du

  • har en relevant økonomisk uddannelse
  • minimum har 3-5 års erfaring indenfor de nævnte opgaver
  • har gode analytiske evner og erfaring med økonomisk rapportering
  • er selvstændig, struktureret og har en detaljeorienteret tilgang til arbejdet
  • har gode kommunikationsevner og evne til at præsentere komplekse økonomiske data på en forståelig måde
  • er dygtig indenfor Office 365 og formår hurtigt at sætte dig ind i nye systemer. Erfaring med Business Central og BI er en fordel, men ikke et krav
  • har kendskab til varmeforsyningsloven. Det er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling med stor selvstændighed
  • Direkte reference til virksomhedens direktør
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et dynamisk og engageret arbejdsmiljø
  • En stilling på 32 timer/uge.

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV til flemming@ryvarme.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Flemming Joel Skjødt på tlf.: 24 64 92 81.

Samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse aftales.