LOXAM A/S
Aarhus N

Salgskonsulent søges til branchens bedste arbejdsplads

Hos LOXAM A/S er vi meget mere end udlejning – hos os handler det om at opbygge stærke og langvarige relationer. Vi er stolte af vores teamspirit, vores stærke værdier og en kultur, hvor alle hjælper hinanden og skaber resultater sammen. Nu har vi plads til en ny kollega, der vil være en del af holdet.

Motiveres du af at møde og tale med alle typer af mennesker – både på direktørgangen og på byggepladsen? Har du et selvstændigt drive, og kan du skabe stærke kunderelationer? Så er du måske den salgskonsulent, vi glæder os til at byde velkommen til vores salgsteam.

Dine arbejdsopgaver

Som salgskonsulent bliver du ansvarlig for salget og udviklingen af samarbejdet med vores kunder, i tæt samarbejde med vores afdelinger og et stærkt netværk af kolleger. Du bliver en del af et salgsteam, som sammen løfter salget. Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Opsøgende og vedligeholdende kundebesøg (nye og eksisterende kunder)
  • Udvikling af samarbejdet med kunder på byggepladser og projektopgaver
  • Analyse af salgsudviklingsinitiativer og CRM-registrering
  • Sparring med dine kolleger i Aarhus og det landsdækkende sælgerteam
  • Bidrage til et højt serviceniveau og sikre kontinuerlig udlejning af vores materiel

Hvem er du?

Vi leder efter en passioneret og resultatorienteret person, der motiveres af jagten på nye kunder og som elsker at gøre en forskel hos både små og store kunder. Vi forestiller os, at du:

  • Har relevant salgs- og forretningserfaring, gerne fra materieludlejningsbranchen eller entreprenørbranchen
  • Har stærke evner til at skabe og fastholde relationer
  • Er struktureret, engageret og trives med ansvar
  • Er erfaren bruger af Office 365 og ser CRM-systemer som en medspiller
  • Er social, positiv og arbejder godt både selvstændigt og som en del af et team

Hvorfor blive en del af LOXAM...

.. fordi vi går op i dig, dine kollegaer og vores kunder!

LOXAM A/S tilbyder dig et job i en stabil og stærk international virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone. Du kommer ikke til at kede dig, da aktivitetsniveauet er højt og vi samtidigt gør os umage med at vægte kvaliteten, servicen og relationen højt.

Vi fejrer store som små succeser, går meget op i medarbejdernes sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde, og kompetenceudvikler og træner løbende vores medarbejdere i at blive endnu dygtigere, hvorfor din personlige udvikling prioriteres.

Vi er Great Place To Work Certificeret, som betyder, at medarbejderne udtrykker en samlet stor glæde over, at være en del af LOXAM, og lægger vægt på at de dagligt er med til at gøre en forskel, kan være sig selv og viser omsorg for hinanden samt oplever anerkendelse og fleksibilitet fra ledelsen.

Arbejdssted: Aarhus og omegn.

Åbningstid: vil være 37 timer pr. uge, som kan være fordelt i tidsrummet mandag–torsdag kl. 07.00–16.00 og fredage kl. 07:00 – 15:00.

Vi tilbyder konkurrencedygtig lønpakke med fast løn, firmabil, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Ansøgningsfrist: 10. juli 2025. Vi afholder samtaler løbende, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning og CV via ansøgningsknappen nedenfor hurtigst muligt.

Spørgsmål: ang. stillingen kan rettes til vores afdelingschef Jan Strunge på tlf.: 21 71 35 69.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.