
Vedligeholdelsestekniker til dagholdet
Vil du være med til at sikre stabil drift og vedligeholdelse af moderne produktionsudstyr i en dynamisk virksomhed?
Hos Aqua d’Or søger vi en engageret og faglig stærk tekniker til vores vedligeholdelsesteam på dagholdet.
Vi står over for en række spændende opgaver – blandt andet renovering af enheder før ombytning på fabrikken og forebyggende vedligehold. Derfor søger vi en ny kollega, der har lyst til at bringe sin tekniske ekspertise i spil og bidrage til fejlfinding, vedligehold og optimering af vores produktions- og procesudstyr. Du får mulighed for at blive en del af en afdeling i rivende udvikling, hvor vi netop har implementeret et nyt digitalt vedligeholdelsesprogram, som sikrer, at al dokumentation gemmes og tilgås elektronisk.
Hos Aqua d’Or Mineral Water A/S tapper vi naturligt mineralvand i lyse og hygiejniske omgivelser. Vores produktion er baseret på fuldautomatiske maskiner og digitaliserede processer, som – i tæt samarbejde med vores engagerede teams – sikrer en effektiv og stabil drift på tværs af tre produktionslinjer.
Frihed, ansvar og faglig udvikling
Som vores nye tekniker får du mulighed for at arbejde med moderne teknologi og bringe dine kompetencer i spil i en afdeling, hvor udvikling og forbedring er i fokus. Du bliver en del af et stærkt vedligeholdelsesteam med seks dygtige kollegaer, hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer din faglige udvikling højt og tilbyder relevante kurser og efteruddannelse, så du kan vokse i rollen og bidrage til afdelingens fortsatte fremdrift.
Kvalifikationer
- uddannet smed/klejnsmed, automekaniker, industrielektriker, automatiktekniker eller lignende
- erfaring fra fødevareproduktion (f.eks. mejeri, tapperi, bryggeri eller vandværk) – ikke et krav
- taler og skriver dansk og gerne engelsk
- IT-erfaring på brugerniveau
Om dig
- loyal, energisk og møder op med godt humør
- positivt drive og tager ansvar
- fleksibel og indstillet på at arbejde i tidsrummet 06:00–18:00
- trives i teams og har gode samarbejdsevner
- arbejder struktureret og omhyggeligt
Vi tilbyder
- gode ansættelsesforhold og firmabetalt helbredssikring
- fokus på arbejdsmiljø og medarbejdernes sikkerhed
- kantine med frokostordning, varme og kolde drikke, yoghurt, frisk frugt og morgenbrød tirsdag og torsdag
- en aktiv personaleforening med sociale arrangementer
- frihed under ansvar i en dynamisk organisation
- mulighed for efteruddannelse og kurser – vi investerer i dine kompetencer
Om os
At arbejde hos Aqua d’Or er en unik oplevelse. Det er hurtigt og komplekst, og til tider lidt udfordrende. Men det er spækket med muligheder for at lære og vokse med nogle af de bedst kendte mærker i verden, som Evian, Actimel, Activia og selvfølgelig Aqua d'Or. Bring dit unikke perspektiv, ambitioner og iværksætterideer på bordet – den effekt, du kan få, vil måske bare overraske dig. One Planet. One Health – BY YOU.
Vi er stolte af at være en B-Corp certificeret virksomhed. Det betyder, at vi opfylder de højeste verificerede standarder for social og miljømæssig ydeevne, gennemsigtighed og ansvarlighed i alt, hvad vi gør.
Vi er forpligtet til at opbygge et mangfoldigt og inkluderende team. Som en ligestillingsarbejdsgiver baserer vi vores ansættelsesbeslutninger på kvalifikationer, jobkrav og forretningsbehov.
Slut dig til os for en givende mulighed, hvor dit potentiale bliver anerkendt og værdsat. Start på en dynamisk karriere, hvor din hurtige læring, initiativ og vækstpotentiale vil drive succes.
Aqua d’Or er ejet af Danone, læs mere om os på www.aquador.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig! Send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt og senest den 10. juli 2025. Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning i dag. Har du yderligere spørgsmål kontakt Technical Manager Heine Nielsen på mail: heine.nielsen@danone.com eller telefon: +45 96291234.
Du søger stillingen ved at klikke på "Ansøg". Grundet GDPR accepterer vi kun ansøgninger online.
Alle ansøgere vil blive overvejet til ansættelse uden opmærksomhed på race, farve, religion, seksuel orientering, kønsidentitet, national oprindelse, veteran eller handicap.
Aqua d’Or mineralvand A/S med hjemsted i Brande (Solsortevej 15, 7330, Brande) er dataansvarlig for personoplysninger, der oplyses i profilen og i dokumenter, der indsendes under rekrutteringsprocessen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.