Scanomat A/S

Customer Success Barista

Har du passion for kaffe og er stort servicegen? Så har vi jobbet til dig! Du arbejder måske på en cafe i dag og ønsker et mere frit job, hvor du møder en masse mennesker.

Scanomat A/S har brug for en kollega med stor passion for kaffe og med et stort servicegen, da vi gerne vil forkæle vores kunder. Du vil modtage en grundig oplæring inden for kaffeverdenen, og du vil blive oplært til at varetage et job som TopBrewer barista.

Du vil i det daglige fungere som TopBrewer barista ude hos vores store kunder, så de får den bedste kaffeoplevelse med vores TopBrewer kaffemaskine, så oplevelsen altid er optimal. På daglig basis vil du regelmæssigt revidere drikkeoplevelsen, overvåge CoffeeCloud, dialog med brugere og kontinuerligt fremme TopBrewer-oplevelsen. Du skal sikre, at det højeste af drikkestandarderne bliver leveret, og du vil også være ansvarlig for at yde support for kundens driftspersonale.

Arbejdet vil primært foregå i hovedstadsområdet, hvorfor din bopæl gerne må ligge i dette område. Du finder det naturligt at kommunikere med kunder, og du evner at levere service på et højt niveau. Der vil ydermere være dage et par gange om året til store kunder i Jylland.

Din profil

Du skal kunne yde top kundepleje. Du skal have evnen til at kommunikere til kunder på alle niveauer. Det vil være en fordel, hvis du har en forståelse for Premium kaffe og diverse kaffeudstyr – og du må meget gerne arbejde eller have arbejdet i en café, hvor du har fået erfaring med at lave en perfekt kop kaffe.

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • Høj arbejdsmoral
  • Er vedholdende i dit arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt, men er samtidig en god teamplayer
  • Er serviceminded og formår at gå i dialog med kunder
  • Har flair for IT-systemer og behersker MS Office

Som person går du til opgaverne med et smil, og ser en glæde i at bidrage positivt i en travl hverdag. Du er omhyggelig med dit arbejde, formår at jonglere med flere bolde og trives med kunderelaterede arbejdsopgaver. Samtidig er du engageret og sætter en ære i at yde den bedste service til dine kunder.

Vi tilbyder

  • En udfordrende stilling i en velkonsolideret virksomhed
  • Konkurrencedygtigt løn- og ansættelsesvilkår med firmabil og mobiltelefon
  • Sundhedsordning og pension
  • Attraktivt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og gode kolleger
  • Og naturligvis… masser af god kaffe

Tiltrædelsesdato: snarest muligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning samt CV på mail: job@scanomat.dk mærket ”passion for kaffe”.

Har du spørgsmål til det ledige job, er du velkommen til at kontakte Salgschef Michael Rasmussen på telefon 4055 1885.


Om Scanomat

Scanomat A/S – en privatejet dansk koncern som er verdensledende inden for udvikling og produktion af professionelle kaffe/espresso og bean-to-cup maskiner til hoteller, restauranter og virksomheder. Scanomat A/S rister og distribuerer friskmalet kaffe såvel som instant kaffe. I dag eksporterer Scanomat A/S til over 30 lande.