Furesø Lægehus
Farum

Furesø lægehus søger ny sygeplejerske

Vi søger en ny sygeplejerske – gerne med erfaring fra almen praksis - til vores store moderne klinik beliggende i Farum.

Arbejdstid ca. 30 timer/ uge med start d.1/9 eller 1/10 2025.

Vi søger en dygtig medarbejder, der har lyst til at indgå i et fagligt fællesskab med klinikkens øvrige personale der omfatter: 5 speciallæger, 2 uddannelseslæger, 1 sygeplejerske, 2 sekretærer, 1 SOSU samt et hold af medicinstuderende.

Du skal efter introduktion kunne varetage selvstændige konsultationer. Især vores kronikkerkontroller (KOL og DM) men også akutte konsultationer med mindre problemstillinger.

Desuden skal du bla. varetage børne– og rejsevaccinationer, køre sygebesøg, udføre sårbehandling, tage blodprøver/EKG/LFU samt håndtering af laboratoriesvar og andre forefaldende opgaver.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende arbejdsplads med stabil personalegruppe.
  • Fokus på høj kvalitet og faglighed samt mulighed for udvikling samt 4 årlige kursusdage.
  • Et arbejdsmiljø hvor personale trivsel vægtes højt.
  • Faglig engageret personale.
  • Grundig oplæring og daglig supervision.

Vi forventer:

  • At du er god til at skabe ro omkring dig og have overblik.
  • At du trives med selvstændigt arbejde og kan prioritere opgaver fornuftigt – også i en travl hverdag med ”mange bolde i luften”.
  • At du har gode IT-kundskaber (gerne med XMO).

Vi håber:

  • At du vil hjælpe med ”at løfte i flok”.
  • At du kan bidrage positivt til den fælles arbejdsglæde.
  • At du møder andre mennesker med empati og venlighed.

Løn: Efter gældende overenskomst med PLA.

Ansøgningsfrist: 3/8-25, send gerne en motiveret ansøgning samt CV via knappen "Ansøg"

Ved evt. spørgsmål kan Tenna kontaktes på tlf. 2855 6972.

Vi forventer at holde samtaler i uge 33 + 34.

Kun de ansøger der kommer i betragtning, vil få besked.

Mvh. Janne, Lena og Tenna

Furesø Lægehus.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.