BG Group
STORBJERG Search & Selection søger for BG Group

Key account manager - ventilation

BG GROUP

Siden fusionen mellem BG Byggros og BG Burcharth tilbage i 2008, har koncernen været i vækst. BG Group har domicil i det nordøstlige Odense – 4.000 m2 kontorer og 12.000 m2 lagerfaciliteter. Koncernen har samlet 90 ansatte, er velkonsolideret og har en omsætning på omkring DKK 250 MIO.

BYGGROS HOLDING AS fungerer som administrationsselskab for de enkelte virksomheder i gruppen: BG Byggros, BG Burcharth, BG Termic Plus & BG Millag, og håndterer alt indenfor logistik, indkøb, økonomi og IT.

BG TERMIC PLUS

BG Termic Plus er en kompetent leverandør af førende og fremtidssikrede varmeløsninger, ventilationsprodukter og ventilationsanlæg - PLUS vi er professionel sparringspartner indenfor optimale totalløsninger. Vi har rigtig mange års ekspertise i dimensionering og rådgivning, og vores teknikere har mange års bred erfaring med ventilationsløsninger i relation til den bedste løsning til et projekt. BG Termic Plus kendetegner løsninger der bidrager til et bedre indeklima.

Ventilation – I vores omfattende sortiment af central og decentral ventilation finder du ventilationsanlæg og tilbehørsprodukter af god kvalitet til boliger, institutioner og erhvervsbygninger. Vi har stor fokus på produktoptimering og produktudvikling og udvikler løbende i samarbejde med vores leverandører produkter og systemer til bolig- og komfortventilation, som opfylder vores kunders høje krav til de bedste kvalitetsprodukter i branchen.

KEY ACCOUNT MANAGER – SALG TIL B2B VENTILATION

BG Termic Plus vækster kraftigt og søger i forbindelse med virksomhedens fortsatte udvikling og vækst en ny kollega. Som Key Account Manager B2B med fokus på både nysalg og salg til eksisterende store kunder i Ventilationsbranchen, skal du medvirke til at øge vores salg/kundeportefølje i hele Danmark.

Velkommen til BG Termic Plus - Du bliver en del af BG Termic Plus salgsafdeling i Odense, men stillingen bliver primært med udkørsel fra egen adresse. I jobbet vil du bl.a. få mulighed for at sikre den proaktive kontakt til kunder, samt sikre at vi får præsenteret vores eksisterende og nye produkter og løsninger, der kan hjælpe vores kunder til et effektivt resultat til deres kunder. Ligeledes vil du komme til at arbejde i en spændende stilling med kompetente og passionerede kolleger i samarbejde med og reference til Salgs- og produktchefen.

GEOGRAFISK OMRÅDE: I samarbejde med BG Termic Plus Teamet vil du komme til at arbejde med fokus på kunder i Region Hovedstaden og Sjælland – herunder enkeltkunder med aktivitet i hele DK.

JOB FUNKTION / RAPPORTERING TIL:

  • Key Account Manager / Salgs- og produktchef

Du vil i denne stilling primært skulle arbejde ud fra egen adresse – og vil få meget stor frihed under ansvar.

NØGLEOPGAVER – I JOBBET VIL DU:

  • Drive salgsaktivitet med support fra og i samarbejde med hele salgsafdelingen i Odense. Du planlægger din egen hverdag, besøger bestående store kunder og opsøger nye store kunder
  • Få ansvaret for en portefølje af bestående store kunder i dit område, hvor du opbygger en stærk kunderelation, et godt samarbejde og genererer salg
  • Opsøge og opbygge relationer til nye potentielle kunder med henblik på at øge kundeportefølje og nysalg af ventilationsløsninger
  • Planlægge og eksekvere salgsfremstød målrettet nye kunder, samt budgetplanlægning i samarbejde med Salgs- og produktchefen
  • Bidrage aktivt med vidensdeling i salgsmøder og til at salgsafdelingen når fælles målsætninger
  • Være en del af en succesfuld koncern med et rigtig godt arbejdsmiljø med en varm, ærlig og humoristisk og uformel tone og stort fokus på medarbejdertrivsel, samt bæredygtighed.
  • Opleve en spændende hverdag med mulighed for salg af ventilationsbranchens bredeste produktportefølje og bedste løsninger

DEN IDEELLE KANDIDAT

  • Har erfaring med nysalg og opsøgende salg fra ventilationsbranchen. Du kan arbejde selvstændigt og har let ved at skabe positive relationer eksternt såvel som internt
  • Har god erfaring med proaktivt at tale med kunder og kan lide det
  • Er ambitiøs og resultatorienteret, har en positiv indstilling, et smittende engagement og ikke mindst et højt drive – og så er du en holdspiller
  • Har kørekort, behersker dansk i skrift og tale, og har et godt kendskab til IT (MS Office pakken)

SPROG:

Du behersker dansk i skrift og tale. Det vil herudover være et plus hvis du også kan begå dig på engelsk.

HOVEDKONTOR:

Odense

STARTDATO:

Target start – Hurtigst muligt – Venter naturligvis gerne på den helt rigtige nye kollega

LØNPAKKE:

Konkurrencedygtig lønpakke

Der er tale om en rigtig spændende vækstvirksomhed, med et stærkt produkt program og en grøn profil. Skulle du have lyst til at komme med på den videre rejse, venter teamet og et godt arbejdsmiljø på dig i flotte nyrenoverede rammer i Odense NØ.

Hvis du har spørgsmål kontakter du Steen Storbjerg Nielsen, Partner – STORBJERG Search & Selection – steen@storbjergsearch.dk / +45 2999 9689

Ansøgning fremsendes til: steen@storbjergsearch.dk