Lissner ApS
Odense S

Sælger | lifte- & teleskoplæssere

Har du kendskab til lifte og teleskoplæssere? Trives du i dialog med kompetente håndværksmestre, industrivirksomheder og en byggeindustri i konstant forandring? Og kan du cementere & udbygge vores markedsposition? Så er du måske vores nye sælger …


Som sælger hos Lissner/JLG Denmark arbejder du fokuseret og målrettet med at vedligeholde og udbygge samarbejdet med eksisterende kunder og parallelt at udvide kundeporteføljen gennem opsøgende kontakt.

Med afsæt i virksomhedens produktportefølje, som tæller markedsledende brands som bl.a. JLG, Hinowa, Ausa, Faresin, Unic, Wirth og Bronto, styrker du målrettet virksomhedens vækstkurve – og bidrager til fremdrift med entusiasme og nye ideer.

Du forstår værdien af den tætte dialog med dine kunder – og planlægger under overskriften ’frihed under ansvar’ dine indsatser, hvor du professionelt håndterer bl.a.:

  • Salgs- og opfølgningsbesøg hos bestående kunder
  • Salgsfremmende aktiviteter målrettet bestående & nye kunder
  • Opfølgning på forespørgsler, projekter og leverancer
  • Planlægning/afvikling af udenlandske fabriksbesøg med kunder/potentielle kunder
  • Messedeltagelse & forhandlermøder

Med en arbejdsindsats, der signalerer fleksibilitet, resultatorientering og loyalitet, tilegner dig detaljeret viden om både nye maskiner og brugte – og søger aktivt viden, der kan styrke dine indsatser, bl.a. gennem samarbejde med vores værksteds- og serviceteam og vores leverandører, hvilket kræver at du er komfortabel på engelsk både i skrift og tale.

Samtidig er du en god ’købmand’, der reagerer hurtigt og effektivt og trives med tidspres og de konstante skift mellem salgsopgaver, kundebesøg, administration og faste besøg på hovedkontoret i Odense.

Er du den rigtige, så lander du i en ressourcestærk virksomhed med et stabilt, professionelt bagland.
Vi stiller store krav til din indsats – og gør alt for, at du lykkes.

Stillingen er 37 timer med fast løn + provision, pensionsordning, sundhedsforsikring og fri bil. Øvrige løn- og ansættelsesvilkår forhandles
individuelt. Opstart hurtigst muligt – men vi venter på den rette.

Lyder det som en stilling for dig? Så send din ansøgning & dit CV til Morten Lissner på ml@lissneraps.dk senest d. 30. juni 2025 - og ring også gerne inden da og få svar på eventuelle spørgsmål. Du fanger Morten på 30 91 87 50.


Lissner / JLG Denmark blev etableret i 2003 og har siden udviklet sig til landets næststørste servicevirksomhed indenfor salg og service af lifte, teleskoplæssere og kraner. Vores servicebiler kører over hele landet – med base i Odense. Lissner er forhandler af JLG, Hinowa, Ausa, Faresin, Unic og Bronto.

NB: Alle ansøgninger behandles 100% fortroligt. Af hensyn til GDPR ønsker vi ikke at modtage CPR-nummer, helbredsmæssig historie eller info om politisk eller religiøs overbevisning

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.