Krummebækgaard ApS
Askeby

Pædagoger med hjerte for mennesker og udvikling

Vil du bruge dine faglige kompetencer et sted, hvor der virkelig skabes resultater – og hvor du gør en forskel for både unge og voksne?

Krummebækgaard udvider og søger derfor 2 dygtige og erfarne pædagoger til en spændende og alsidig stilling på vores behandlingsafdeling.

Vi arbejder med uddannelse og sociale tilbud – og har fokus på at hjælpe unge og voksne videre i livet. På Krummebækgaard har vi en holdning til, at man med den gode relation og pragmatisk tilgang kan erfare og udvikle os gennem hele livet.

Dine opgaver og relationer

Du bliver kontaktperson for 1-2 unge på vores behandlingsafdeling. Til disse er tilknyttet 12 medarbejdere og 11 psykisk udfordrede unge.

På Krummebækgaard er den unge din vigtigste samarbejdspartner. Vi arbejder ligeledes helhedsorienteret, og du bliver derfor som kontaktperson tilknyttet et ”EKT”-team. Hvert team består af den unges kontaktpersoner fra boafd., undervisningen og behandlerhuset. Her lægges en fælles strategi for den samlede indsats omkring den enkelte unge.

For at lykkes i rollen

Vi leder efter dig, som mestrer kunsten at samarbejde og samtidig har evnen til at gå foran. Empati og indlevelse er en forudsætning, samt evnerne til at arbejde struktureret, bevarer overblikket og trives med både de unge og dine kommende kolleger.

Vi forventer, at du:

  • Har en pædagogisk uddannelse
  • Er løsningsorienteret og loyal overfor skolens pædagogiske værktøjer herunder Dialektisk Adfærdsterapi.
  • Har stærke samarbejdsevner og kommunikerer godt på tværs af faggrupper.
  • Har gennemslagskraft og tager ansvar – men med blik for fællesskabet.
  • Er nysgerrig, positiv og trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
  • Er parat til at indgå som støtteperson i undervisningen og beskæftigelsen.

En arbejdsplads med mening

Hos os er du ikke bare pædagog. Du bliver en del af et hold, der hver dag arbejder for at skabe udvikling og livskvalitet for mennesker med særlige behov. Det kræver, at vi står sammen – og hjælper hinanden og er parat til at indgå i projekter og arrangementer på tværs.

Vi tilbyder:

  • Nogle fantastisk dejlige unge mennesker
  • En arbejdsplads der hele tiden er i udvikling
  • Et godt og solidt arbejdsmiljø
  • En uformel og tillidsfuld kultur med stor grad af selvstændighed
  • Gode udviklingsmuligheder - både fagligt og personligt
  • Et stærkt og engageret kollegaskab – vi hjælper hinanden, både med stort og småt

Praktisk information

Ansøgningsfrist:
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Krummebækgaard er skønt beliggende på Vestmøn og beskæftiger i dag ca. 70 medarbejdere og har plads op til 45 elever og beboere. Vi tilbyder behandlings- og botilbud samt STU, dag- og beskyttet beskæftigelse for unge og voksne.

Du er meget velkommen til at ringe til Behandlingsleder Pia på tlf. 5055 7181eller Direktør Bent på tlf. 5055 7080.

Ansøgning sendes til job@krummebaekgaard.dk

Mød os på www.krummebaekgaard.dk.