Børnehuset Sundby Algård
København S

Vægter du arbejdsglæde og faglighed? Børnehuset Sundby Algård søger to pædagoger til børnehaven

Vil du bidrage til at skabe en god, tryg og spændende hverdag for børnene? Ser du leg, børnefællesskaber og krop og bevægelse som vigtige elementer i børns hverdag? Så er du den pædagog vi søger, uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

Sundby Algård er en integreret institution på Amager i nærheden af fodboldbaner, besøgsbondegård, Amager Fælled og Vestamager. Vi har fokus på faglig udvikling, medinddragelse og trivsel for både børn, forældre og medarbejdere.

Vi har et barselsvikariat og en fast stilling. Timetallet kan ligge imellem 32 og 37 timer og vil kunne aftales med dig.

Din opgave

Du vil blive pædagog på en stue, hvor du sammen med en pædagogkollega, en pædagogmedhjælper og muligvis en studerende tager ansvar for, at alle børn bliver inddraget i fællesskaber. Du er med til at inddrage børnenes perspektiver og til organisering af ugeplaner, gruppeopdeling i spise og aktivitetsgrupper, justering af de daglige rutiner, så de passer til børnegruppens behov. Du kommer til at arbejde både med tydelighed om rammer og med børnenes perspektiver og medindflydelse, så vi sammen med dem skaber en god, tryg, spændende og udviklende hverdag.

Du er med til at sørge for, at der bliver dækket op til leg. Du inspirerer til leg, når der er brug for det og du understøtter børns leg. Fx at bygge en raketlandingsbane i sandkassen og se, hvor det bringer børnene hen. Hvis du brænder særligt for et tema som fx leg, drama, bevægelse, kreativitet eller musik, vil du blive understøttet af kolleger og ledelse i at få det til at blive en del af vores fælles praksis.

Du bliver deltager i det daglige forældresamarbejde. Forældresamtaler er en opgave du løser sammen med din pædagogkollega på stuen og i nogle tilfælde sammen med lederen.

Forventninger til dig

Du ønsker at bidrage til arbejdet med børnefællesskaber, herunder at styrke børns lege og brug af krop, sanser og bevægelse. Du er tydelig og interesseret i at forstå børnenes perspektiv, deres tanker, intentioner og følelser, og du har en anerkendende tilgang.

Du kan arbejde ud fra børnenes nærmeste udviklingszone, og du kan bidrage til at skabe trygge rammer og forudsigelighed gennem daglige rutiner, ugeplaner, målrettede pædagogiske aktiviteter samt igangsættelse og understøttelse af børnenes ideer og leg.

Du kan bidrage til arbejdet med handleplaner og evaluering (fx SMTTE).

Vi kan tilbyde

At du bliver en del af et hus, der arbejder med rummet som den 3. pædagog, så det kan inspirere børnene og det er nemmere for os at opdele i mindre grupper. Vi har mange legezoner og mange mindre rum.

En medarbejdergruppe, der arbejder godt sammen, har medindflydelse, er stabil og tager ansvar. Alle har mulighed for at bidrage med deres kompetencer og det, de brænder for. Vi er gode til at hjælpe hinanden, passe på hinanden og tale pænt til hinanden - også hvis der er travlt.

En fælles bevidsthed og et fælles fagligt sprog for udvikling af den pædagogiske faglighed. Vi har i de sidste halvandet år arbejdet med KIDS – kvalitet i dagtilbud, og vi samarbejder med en psykolog, der giver os sparring, hvilket du også vil blive en del af.

Vi har månedlige personale/afdelingsmøder, ugentlige stuemøder og jævnlige koordineringsmøder.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at ringe til Solstuen og tale med Sabrina eller Michael på telefon 24970453 eller til leder Eva Boserup på telefon 32 58 79 05, tast 1 for kontor. Hvis du ikke kan få fat i os, kan du sende en mail til bb8w@kk.dk, så vi kan vende tilbage. Du har mulighed for at aftale et besøg.

Søg stillingen senest den 26. juni 2025. Send din ansøgning via "Ansøg"-knappen.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.