VGP Denmark ApS
Vejle

Finance Manager til VGP Danmark – med fokus på NetSuite og forretningsunderstøttelse

VGP er en førende europæisk virksomhed, der udvikler, ejer og administrerer ejendomme af højeste kvalitet til logistik og let industri. Med en fuldt integreret forretningsmodel tilbyder vi skræddersyede "build-to-suit"-løsninger, der opfylder vores kunders specifikke behov. Siden vores grundlæggelse i 1998 som en familieejet belgisk virksomhed har vi ekspanderet betydeligt og beskæftiger i dag over 350 medarbejdere på tværs af Europa.

I Danmark er vi i fuld gang med vores første projekt i Vejle, hvor vi opfører ca. 80.000 m2 erhvervsbyggeri.

Som en del af vores hurtigt voksende organisation søger vi nu en struktureret og forretningsorienteret Finance Manager til vores kontor i Vejle.

Om rollen

I denne rolle bliver du et centralt omdrejningspunkt for økonomistyring, rapportering og systemunderstøttelse – med særlig fokus på at skabe gennemsigtighed og understøtte både Commercial, Construction og Asset Management.

Du kan bl.a. se frem til følgende spændende arbejdsopgaver:

  • Optimere og anvende vores ERP-system (NetSuite) til at sikre valide og rettidige økonomiske data til internt brug
  • Udarbejde budgetter, forecasts og løbende økonomisk rapportering
  • Understøtte ledelsen og afdelingerne Commercial, Construction og Asset Management med økonomiske analyser og beslutningsgrundlag
  • Skabe klarhed i tallene og fungere som sparringspartner for både ledelse og nøglefunktioner i Danmark
  • Udvikle og dokumentere effektive finansielle processer og arbejdsgange
  • Deltage i måneds- og årsafslutning i samarbejde med vores Group Finance

Din profil

  • Solid erfaring med økonomistyring, controlling eller business finance
  • Tryg ved ERP-systemer – gerne NetSuite, men ikke et krav
  • Trives i en rolle med bred kontaktflade og evner at gøre komplekse tal forståelige
  • Selvstændig, struktureret og proaktiv tilgang
  • Relevant økonomisk uddannelse – fx cand.merc., HD(R) eller lignende

Vi tilbyder

  • En nøgleposition i en international virksomhed med lokal beslutningskraft
  • Bredt samarbejde med kolleger inden for kommerciel udvikling, byggeri og drift
  • Moderne kontorfaciliteter i Vejle og fleksibilitet i arbejdsdagen
  • Gode udviklingsmuligheder i et selskab med høj vækst og ambitioner
  • God pensionsordning samt sundhedsforsikring
  • Sociale arrangementer, fredagsbar og kantineordning

Interesseret?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og cv via QuickApply knappen ”Ansøg” nederst.

Vi gør opmærksom på, at der afholdes samtaler løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Kristoffer Stimpel på tlf. 2868 7520.

Ved at indsende din ansøgning og dit CV giver du samtykke til, at VGP Denmark behandler dine personlige oplysninger med det formål at evaluere din ansøgning. Vi opbevarer dine oplysninger i op til tre år i henhold til vores databeskyttelsespolitik.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.