Fonden Værket
Aarhus N eller Skødstrup

Fonden Værket søger 2 pædagoger

  • Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med udviklingsforstyrrelser og støtte dem i at få en meningsfuld hverdag?
  • Er du god til at se det enkelte menneskes behov og personlighed?
  • Er du fleksibel og god til at bevare overblikket i pressede situationer?
  • Er du klar til at indgå i et team med høj faglighed og høj arbejdsmoral?

Så skal du læse videre!

Fonden Værket er et 25 år gammelt botilbud, beliggende i Aarhus Kommune. Vi søger pædagoger til to afdelinger.

Lystrup afd. hvor der p.t. bor 6, ligger i et naturskønt område med udsigt over såvel naturområder som Aarhus by. Derudover har afdelingen beboere i selvstændige lejligheder rundt i Åbyhøj.

Vores beboere spænder i alderen 20-54 år og har forskellige udviklingsforstyrrelser som ADHD, autisme m.m. og varierer i støttebehov.

Segalt afd. er et enkeltmandsprojekt med en borger med autismespektrumforstyrrelse og en paranoid skizofreni diagnose. Borgeren er desuden døv og har ikke talesprog.

I Fonden Værket har vi en ressourceorienteret og anerkendende tilgang til vores beboere. Vi vægter højt at kunne se gennem diagnosen og møde det enkelte menneske med respekt og autenticitet.

Vi er en rummelig og fleksibel arbejdsplads, der prioriterer fagligheden højt. Vi vægter efteruddannelse/kurser højt og får løbende supervision af vores psykolog, der har stor ekspertise inden for netop vores arbejdsområde. Vi har et særligt fokus på et godt arbejdsmiljø og de høje følelsesmæssige krav på området. Som ansat på Fonden Værket, har du gode muligheder for at være medskaber af din arbejdsplads.

Det forventes at:

  • Du er uddannet pædagog, lærer eller socialrådgiver.
  • Du har en særlig interesse for mennesker med autisme og andre udviklingsforstyrrelser, og har lyst til at udvikle dig i arbejdet med målgruppen.
  • Du har en ægte interesse for andre mennesker og er lyttende.
  • Du er teamplayer, men også kan arbejde selvstændigt.
  • Du har kørekort B og er indstillet på arbejdstider, der ligger formiddag/eftermiddag/aften og i weekender. Sovende nattevagter vil også forekomme.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til pædagogiske værktøjer såsom KRAP og LA2, men det er ikke et krav.
  • I Segalt afd. er tegnsprog en fordel, men ikke et krav.

Ansvarsområder

Lystrup afd.

  • Du får det primære ansvar som kontaktperson for en beboer, men vil også have samvær og medansvar for vores øvrige beboere.
  • Tæt tværfagligt samarbejde med job-/socialcentre, beskæftigelse/skole, sundhedsfaglige- og andre myndighedsinstanser.
  • Evt. andre ansvarsområder, hvor du har særlige kompetencer.

Segalt afd.

  • Samme ansvar som i Lystrup afd. – bare med én borger, som du deler med dine 6 gode kolleger.

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring.
  • Gode, støttende engagerede kolleger.
  • Supervision, relevante kurser og efteruddannelse.
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø.

Ansøgning

I Segalt afd. er der tale om en stilling på 32 timer med ansættelse fra 01.08.2025 eller snarest derefter.

I Lystrup afd. er der tale om en stilling på 37 timer med ansættelse fra 01.08.2025 eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er d. 23.06.2025. Samtaler afholdes 26.06.2025.

Anfør hvilken stilling du søger, eller om du søger begge.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Har du spørgsmål, så kontakt:

Anders Bech Nielsen, Leder, Tlf: 28 66 63 95

Morten Pedersen, Stedfortræder, Tlf: 25 39 66 49

Mail: info@fonden-vaerket.dk

Se mere om botilbuddet www.fonden-vaerket.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.