
Gardinmontør – Skab fantastiske kundeoplevelser og smukke resultater!
Er du en talentfuld håndværker med lyst til at udfordre dig selv i en ny branche? Så er du måske vores kommende gardinmontør og kollega. Vi søger i øjeblikket engagerede og dygtige montører til at styrke vores voksende team.
Du kommer til at indgå i et dedikeret team, hvor samarbejde, kreativitet og faglig stolthed er nøgleord. Vi tror på, at mangfoldighed styrker os, og du vil arbejde sammen med fire salgskonsulenter, en marketingekspert, to kundeservicehelte samt tre andre erfarne montører.
Vi tilbyder:
Som montør bliver du udstyret med firmabil, en fuldt udstyret værktøjskasse til brug i din arbejdsdag og arbejdstøj. Vi ønsker at være en fleksibel arbejdsplads, og der er derfor i samarbejde med din leder mulighed for at tilrettelægge din hverdag og arbejdstider. Stillingen er på 37 timer om ugen.
Arbejdsområder:
- Lager og showroom er på Søborg Hovedgade 3.
- Montering af gardiner hos private og erhvervskunder.
- Kørsel i Storkøbenhavn og Nordsjælland.
Kvalifikationer:
Vi leder efter dig med en håndværksmæssig baggrund, hvad enten det er fra gardinbranchen eller som f.eks. tømrer, rejsemontør eller elektriker. Vi sætter pris på en positiv og løsningsorienteret tilgang, hvor du stolt udfører dit håndværk og sikrer, at opgaverne bliver færdiggjort på stedet.
Ved din opstart får du en grundig oplæring, hvor du vil følge og lære af vores tre andre dygtige montører.
Opstart:
Hurtigst muligt
Ansøgning
Send din ansøgning til rasmine@vivesti.dk.