Mændenes Hjem
København

Sygeplejersker til boenhederne på Mændendes Hjem

Vil du være med til at øge ligheden i sundhed for socialt udsatte borgere? Vil du være en del af et hus i stor udvikling? Og ønsker du dig fantastiske kollegaer? Så se med her!

Vi opruster sundhedsindsatsen på Mændenes Hjem, Lille Istedgade, og vi søger derfor flere sygeplejersker til vores boafdelinger.

Mændenes Hjem er et døgnåbent botilbud og værested for hjemløse og udsatte stofbrugere.

Vores Boafdelinger udgøres af afdelinger under følgende af Servicelovens paragraffer; Herberg § 110, Boenheden § 107 og Bofællesskabet § 108. Opholdende strækker sig fra få dage til flere år.

Beboerne og brugerne har livserfaringer som er helt særlige, og som har betydning for deres prioriteringer og valg i hverdagen. Disse erfaringer stammer fra et liv med afhængighed, hjemløshed, psykisk og fysisk sygdom og mange andre svære livsvilkår. Dette medfører vanskelige forløb i forhold til behandling af somatiske og psykiatriske problemstillinger.

Opgaverne som sygeplejerske på Mændenes Hjem er meget varierende og kan f.eks. bestå af:

  • at være tovholder og brobygger på somatiske og psykiatriske forløb
  • at følge til læge og hospitalsaftaler
  • at give tryghed og omsorg til vores beboere
  • motiverende støtte til at varetage egen sundhed (ADL træning)
  • praktisk kompenserende støtte og pleje ved behov
  • faglig sparring med socialfaglige kollegaer
  • sundhedsfaglige udredninger og sundhedssamtaler med beboere
  • samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og tilbud i region og kommune
  • behandling af akutte skader efter fald og slåskampe
  • behandling af fejlfix og andre infektioner
  • medicinhåndtering

Graden af de somatiske problemstillinger varierer meget. Nogle har mest brug for motiverende støtte, mens andre har brug for mere hjælp til at varetage deres dagligdag. Opgaverne varierer på et kontinuum mellem motiverende, udviklende og kompenserende støtte.

Du vil være ansat som sygeplejerske i boafdelingerne, hvor du vil indgå i den daglige drift af afdelingen, og du vil derfor deltage i alle de daglige opgaver omkring beboerne. Dette kan være at hjælpe med oprydning på værelserne, deltage i madlavning, tale med samarbejdspartnere osv. Samtidigt vil du være primær sygeplejerske for beboerne i afdelingen. Du vil arbejde tæt sammen med afdelingens øvrige personale, som består af socialrådgivere og pædagoger.

Du bliver en del af et sundhedsfagligt team i huset, og du vil derfor altid have sundhedsfaglige kollegaer at sparre med. Vores sundhedsfagligt ansvarlige medarbejder står for den faglige sparring og understøttelse af det sundhedsfaglige personale i hele huset på Lille Istedgade.

Hvem er du?

  • Du har minimum 2 års erfaring - gerne fra somatikken.
  • Du er god til at samarbejde og bidrage til det tværfaglige.
  • Du er tålmodig, rolig, struktureret og fagligt fleksibel.
  • Du har lyst til at dele ud af din viden til den øvrige del af personalegruppen.
  • Du har respekt for det enkelte menneske og formår at møde dem der hvor de er.

Vi tilbyder:

  • En spændende hverdag hvor 2 dage aldrig er ens.
  • Gode kollegaer og godt humør.
  • Stor indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførsel.

Det praktiske:

Stillingen er på 30-37 timer om ugen, med tjeneste primært i dagtimerne. Der kan efter aftale planlægges med weekend tjeneste.

Løn efter gældende overenskomst

Tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest derefter.

Ønsker du at vide mere, kan du ringe til den sundhedsfagligt ansvarlige på Lille Istedgade, sygeplejerske Maria på 3326 0816 eller sende en mail til mbj@maendeneshjem.dk

Ansøgningsfristen er mandag den 30. juni 2025. Vi indkalder til samtaler løbende.

Ansøgningen skal sendes til mail: ansoegning@maendeneshjem.dk med markering ”Sygeplejersker til Boafdelingerne”.