
Pædagogmedhjælpere til Sofiebo
Sofieskolens døgnafdeling, Sofiebo, søger timelønnede pædagogmedhjælpere på variabelt timetal til sommerferieperioden – med mulighed for fastansættelse
Har du lyst til at arbejde med børn og unge, og vil du gerne blive ekspert eller lære mere omkring autismeområdet, så se med her.
Sofieskolen er et specialpædagogisk behandlingstilbud med børnehave, skole/fritidsordning og døgnafdeling. Sofieskolens døgnafdeling, Sofiebo, ligger i Værløse i et naturskønt område meget tæt på Hareskoven.
På døgnafdelingen bor 18 børn og unge med autisme i alderen 5 til 18 år. Ud over diagnoserne har vores børn og unge et større støttebehov i forhold til blandt andet hygiejne, selvstændighed, kommunikation og fritidsaktiviteter. Vores børn og unge har alle brug for trygge og individuelt strukturerede rammer for at kunne overskue hverdagen.
Målet for vores arbejde er at understøtte barnets individuelle mulighed for at opnå flest mulige konkrete kompetencer og mest mulig selvstændighed. Vi arbejder bl.a. ud fra TEACCH-principperne og Studio III.
Vi forventer, at du:
- Har blik for de udfordringer, som vores børn og unge har
- Er fleksibel og har lyst til at lære
- Kan formulere dig skriftligt
- Har et godt humør og evner at sprede en positiv stemning.
Vi kan blandt andet tilbyde:
- Et dynamisk døgnmiljø, hvor fagligheden går hånd i hånd med lysten til at engagere sig
- Mulighed for at få brugt sit potentiale 100 %
- En arbejdsplads, hvor der arbejdes struktureret
- Intern undervisning.
Arbejdstiden er placeret i tidsrummet 07.00 – 22.00, med mulighed for vagter på op til 15 timer. De fleste vagter vil dog have en varighed på 7-10 timer. Vi har et særligt behov for ekstra medarbejdere i sommerferien, og efter sommerperioden vil der være mulighed for fastansættelse og dermed at blive en del af det faste team.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Sofieskolen har endvidere lokale løntillæg.
Supplerende oplysninger kan fås ved at kontakte stedfortræder Martin Hartvig på mail: mahart@gladsaxe.dk eller stedfortræder Henriette Bonnerup på mail: henbon@gladsaxe.dk.
Ansøgningsfrist: hurtigst muligt
Tiltrædelse: hurtigst muligt.
Sofiebo
Damsagervej 9
3500 Værløse
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.