
Bygherrerepræsentant og -rådgiver
Job hos BAUHERR
Vil du være med til at skabe et dokumenteret bedre byggeri i en rådgivningsvirksomhed, hvor alt ikke er låst på forhånd, og du har mulighed for at påvirke dit job og virksomhedens fremtid?
BAUHERR yder værdiskabende bygherrerådgivning gennem uafhængig, aktiv og helhedsorienteret proces- og projektledelse. Vi hjælper med at udvikle, tilrettelægge og styre projekter for virksomheder og organisationer, der skal have renoveret, transformeret eller bygget nyt, og arbejder ofte med ganske spektakulære byggerier i Danmark (www.bauherr.dk). Hos Bauherr mener vi, at standardisering og datadrevne processer skal gå hånd i hånd med en menneske-drevet tilgang til byggeriet.
Bygherrerepræsentant og -rådgiver
Du vil som bygherrerepræsentant og -rådgiver hos Bauherr komme til at indgå i vores team på over 20 personer. Du vil fungere som projektleder i et eller flere projekter, enten som den drivende og koordinerende kraft eller som værdifuld rådgiver for kolleger og kunder.
I Bauherrs verden er det at være en god bygherrerådgiver at fokusere på opgaven, have overblik og udøve aktiv ledelse og følge op, så potentiale udnyttes og problemer håndteres effektivt. Alt sammen med fokus på kundens værdiskabelse på kort og lang sigt.
Vi arbejder tæt på vores private og offentlige kunder, og deres interessenter. Opgaverne er alsidige, men viden er altid vores ”grundstof”, og alle bidrager til at opbygge og strukturere vores viden på tværs af projekter.
Eksempler på det, vi laver:
- Medvirken i og varetagelse af bygherres projektledelse gennem alle faser
- Analyse af eksisterende bygninger og grunde for at fastslå potentiale
- Diverse analyser og beslutningsgrundlag, der indrammer værdien af byggeri
- Kravspecificering og programmering
- Gennemførelse af arkitekt- og projektkonkurrencer
- Dialog med myndigheder
- Interessenthåndtering og -betjening, f.eks. ifm. fondssamarbejde
- Brugerhåndtering og brugerprocesser
- Udbud af rådgivning og entrepriser
- Udvikling af projekterne, sparring med arkitekter/ingeniører, entreprenører, brugere osv.
- Opretning af projekter, som er udfordret på fremdrift, løsninger, samarbejde el.lign.
- Økonomistyring; varetagelse af bygherres budgetter, værdistyring af projekter og interne sagsbudgetter
Opgaverne løser du i samarbejde med både dine kollegaer i Bauherr og vores kunder og samarbejdspartnere.
Når du starter hos Bauherr, bliver du en del af et team i stærk udvikling. Vi hjælper hinanden, og du vil opleve, at dagligdagen byder på nye opgaver, men også, at du har stor indflydelse på det, vi beskæftiger os med.
Vi er også tilhængere af, at der er en sund balance mellem dit job og dit privatliv, og du er selv med til at tilrettelægge, hvordan og hvornår opgaverne løses. Du får naturligvis mulighed for hjemmearbejdsplads og gode mobile værktøjer, der understøtter dine behov.
Kvalifikationer
Vi tænker, at du er teknisk funderet, er struktureret og interesseret i og god til projektledelse.
Vi forestiller os, at du har brancheerfaring, praktisk erfaring med AB18 og ABR18, Bygningsreglement m.v. og en uddannelse på akademisk eller professionsbachelorniveau inden for byggeri, gerne kombineret med interesse for generelle samfundsforhold. Det er væsentligt, at du er interesseret i vores omskiftelige projektverden – og bygherrerollen i særdeleshed.
Vi forventer, at du er god til:
- at formulere dig i skrift og tale
- at arbejde analytisk i skrift og tal
- at påtage dig ansvar og har mod på at løse selvstændige opgaver
- at danne dig et overblik over komplicerede situationer
- at rammesætte proces og opgaver for dig selv og andre
- at styre tid og penge på de projekter, du arbejder med
Konkret forventer vi, at du er dygtig til at håndtere den fulde MS Office-pakke og har indsigt i arbejde på mangeartede digitale platforme, som benyttes på alle vores projekter. Byggeriet er i stigende grad digitaliseret, og vi følger med.
Stillingen er på fuldtid, men vi er indstillede på at lytte til dine ønsker til arbejdsliv. Stillingen vil være med tiltrædelse snarest.
Hvad kan Bauherr tilbyde dig?
Vi er nytænkende i måden, vi arbejder på, men også ordentlige. Derfor indeholder jobbet naturligvis:
- Branchesvarende løn i henhold til kvalifikationer og anciennitet med tilhørende firmapensionsordning og sundhedsforsikring
- Faglig udvikling
- 6 ugers ferie
Udover det sætter vi pris på, at vi er en virksomhed, hvor:
- Vores arbejdsliv tilrettelægges i samråd med vores behov og ståsted i livet.
- Vi i fællesskab finder vejen til et godt arbejdsrum. Vi bliver både taget alvorligt og med på råd.
- Vi holder af at have det sjovt og sætter pris på at få det ind i programmet.
- Du kommer til at arbejde i det moderne arbejdsmiljø i BLOX HUB i centrum af København.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold. For Bauherr er det vigtigst, at du er dygtig til dit arbejde og bidrager til virksomhedens udvikling.
Der afholdes samtaler løbende, og ansøgere opfordres til at søge inden d. 25. august 2025.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Administrationschef Connie Barfod på tlf. 2040 7236 eller cb@bauherr.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.