
Skoleleder til Vestskolen i Odder Kommune
I en tid, hvor uddannelseslandskabet er i konstant udvikling, kræver det en visionær og dedikeret skoleleder at sikre, at alle børn ikke blot modtager en uddannelse, men også udvikler sig i en tryg og inkluderende ramme. At stå i spidsen for en skole med stærke ambitioner og klare mål for trivsel og læring er en unik mulighed for at gøre en forskel i både børns og lokalsamfundets liv.
Vestskolen i Odder søger en engageret og erfaren skoleleder, som har lyst og evner til at stå i spidsen for en skole med klare ambitioner om at skabe de bedste rammer for læring og trivsel for alle børn og et trygt og udviklende arbejdsmiljø for de mange kompetente medarbejdere. Vi tilbyder en spændende lederrolle, hvor du får mulighed for at præge skolens udvikling og bidrage til at realisere Odder Kommunes visioner inden for børne- og ungeområdet.
Om Vestskolen
Vestskolen er en central aktør i Odder Kommune og har en stærk tradition for at fremme både faglig og social trivsel hos eleverne. Skolen arbejder målrettet med at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn får lige muligheder for at udvikle deres fulde potentiale. Med et dedikeret personale og engagerede forældre er Vestskolen en skole, der tør tænke nyt og tage ansvar for fremtidens læringsudfordringer.
Vestskolen består af de to afdelinger – Skovbakken og Vestermarken med i alt 100 medarbejdere. På Skovbakken er der 540 elever fra 0-9. klasse og på Vestermarken 340 elever fra 0-6. klasse. Begge steder er der SFO og på Vestermarken er SFO2/klub for 4-6. klassetrin samlet. I alt er der 450 elever der benytter vores fritidstilbud på de to afdelinger.
Du kan læse mere om Vestskolen her.
Skolen fokuserer på innovative løsninger, som kan være til gavn for børn og unge og er lykkedes med at skabe en kultur præget af både fagligt og socialt fællesskab samt et samarbejdsorienteret arbejdsmiljø.
Vestskolen er kendetegnet ved mangfoldighed blandt eleverne og står overfor en større opgave med udvikling af de pædagogiske rammer sådan, at der skabes rum og mulighed for at udleve de politiske visioner for skolevæsenet i Odder kommune. Som leder skal man være opmærksom på potentialet i mangfoldigheden og den brede vifte af tilbud, skolen rummer.
Som skoleleder leder du et team med pædagogiske ledere og en viceskoleleder. Det er skolelederens opgave, at lede udviklingen af hele skolens lærings- og trivselsmiljø, og at være en tydelig kommunikator der ikke er bange for at skabe retning for organisationen.
Om stillingen
Som skoleleder på Vestskolen vil din primære opgave være at sikre den fortsatte implementering af Odder Kommunes Børne- og Ungepolitik. Særligt vægtes arbejdet med den politiske målsætning i "Bedre Muligheder for Alle," som du vil få en nøglerolle i at forankre og fremme på skolen. Du skal kunne styrke samarbejdet mellem elever, medarbejdere, forældre og lokale aktører samt sætte en tydelig retning for skolens udvikling. Kort fortalt, er Bedre Muligheder for Alle Odder kommunes vision for en reformulering af almenskolen hvor bredere børnefællesskaber, fleksibel organisering og stærkere faglighed for alle er faste omdrejningspunkter. Du kan læse mere om Bedre Muligheder for Alle her. Du kan desuden finde link til Odder kommunes Børn & Unge politik her.
Den ideelle profil
Vi lægger vægt på, at vores nye skoleleder har betydelig erfaring som skoleleder, herunder også erfaring med ledelse af ledere. Du har således et solidt afsæt for at tage lederskabet på dig. Det er et væsentligt omdrejningspunkt for ledelsesopgaven på Vestskolen, at du formår også at placere dig i ledelsesfællesskabet på tværs af organisationen. I Odder kommune er ledelse en holdsport, og du kommer til at orientere dig bredt i forhold til de tværgående ledelsesopgaver. Du skal i din ledelse desuden kunne se dig selv ind i Odder Kommunes ledelsesgrundlag.
Vi skal i din indstilling og ageren kunne mærke, at du favner skolens mangfoldighed med nærvær og i øjenhøjde med alle omkring dig. Vi forventer desuden, at du er interesseret i og nysgerrig på de allerede igangværende indsatser og på videreudvikling af disse.
Faglige kompetencer og erfaring
Vi forventer, at du besidder følgende faglige kompetencer og erfaring:
- En uddannelsesmæssig baggrund inden for pædagogik og læring suppleret med relevant lederuddannelse
- Dokumenteret erfaring som skoleleder og erfaring med ledelse af ledere og udvikling af ledelsesteams
- Erfaring med ledelse af større forandringsprocesser
- Er visionær og ambitiøs på både børn og voksnes vegne
- Et organisatorisk godt overblik og kan arbejde struktureret og systematisk
- Økonomisk indsigt og betydelig erfaring med økonomistyring
- Prioriterer og mestrer en tydelig kommunikation, der bidrager til gennemsigtighed og tryghed, og som kan samle engagerede medarbejdere om opgaverne
Personlige kompetencer
Vi forventer, at du besidder følgende personlige kompetencer:
- Kan sætte en tydeligt fælles retning, og vise vejen i udviklingen af det ”fælles vi” på tværs af skolens to matrikler
- Evner at uddelegere og give rum til dine ledere samtidig med, at I fungerer som et ledelsesteam, der går vejen sammen
- Evner at leve Børne- og Ungepolitikkens værdier og målsætningerne i Bedre Muligheder for Alle ud i praksis
- Har stærke relationelle kompetencer og evner at samarbejde bredt
- Er empatisk, lyttende og inddragende
- Evner at træffe de nødvendige beslutninger, der understøtter den strategiske retning og en sund økonomi, samt handle på det, du ser og hører
- Udviser ro og evner at håndtere krydspres professionelt og balanceret
- Har en uhøjtidelig facon og en befordrende humor
Hvad tilbyder vi?
Som skoleleder på Vestskolen bliver du en del af et dynamisk og understøttende ledelsesteam i Odder Kommune. Vi tilbyder:
- Odder kommune er en lille kommune hvor afstanden fra beslutning til handling er kort
- Vestskolen er den markante distriktsskole i den vestlige del af Odder kommune og har medarbejdere, der er engagerede og fagligt stærke.
- Et stærkt fagligt netværk og mulighed for lederudvikling.
- En arbejdsplads med høje ambitioner og fokus på kvalitet i undervisning og ledelse.
Ansættelsesudvalg
Der er nedsat et ansættelsesudvalg, som skal bidrage med forskellige perspektiver i rekrutteringsprocessen samt rådgive Skole- og Dagtilbudschefen om, hvilken kandidat der skal tilbydes ansættelse. I spidsen for ansættelsesudvalget er Skole- og Dagtilbudschef Henrik Schou. Ansættelsesudvalget er i øvrigt bredt sammensat med repræsentanter for både ledere, medarbejdere og skolebestyrelse.
Ved anden samtalerunde vil der desuden være deltagelse af Direktør for Børn, Uddannelse og Kultur Susanne Hammer-Jakobsen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til aftalen mellem KL og den relevante faglige organisation. Lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.
Tidsplan
Tidsplanen for ansættelse af ny skoleleder er som følger:
Ansøgningsfrist
19. juni 2025 kl. 18.00
Udvælgelse af kandidater til 1. samtale
20. juni 2025 8.30 – 9.30
1. samtalerunde
23. juni 2025 kl. 12.30 – 15.30
2. samtalerunde
25. juni 2025 kl. 9.30 – 12.30
Forhandling og ansættelse
26. juni – 30. juni 2025
Tiltrædelse
Senest 1. oktober 2025
Kontakt
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte skole- og dagtilbudschef på telefon 2979 2539 eller e-mail henrik.schou@odder.dk
Vi håber at høre fra dig og glæder os til at byde en ny, visionær leder velkommen på Vestskolen i Odder!