ZiboCare A/S
Horsens

Chauffør

Til distributionskørsel på Sjælland søger vi hos ZiboCare A/S en chauffør med base i Horsens.

Er du fleksibel, serviceminded og trives du med at tilbringe din arbejdsdag på landevejene? Så er du måske den kollega, vi leder efter til en nyoprettet stilling.

Hos ZiboCare er vores formål klart – vi hjælper flest muligt, så enkelt som muligt – hvilket gælder alle dele af vores forretning og sætter retningen for alt, hvad vi foretager os.

Som chauffør hos os, bliver du en vigtig del af det team, der varetager den daglige drift af vores vaskeri- og udlejningsservice og er med til at sikre, at vores madrasser og hjælpemidler når rettidigt og sikkert frem til sygehuse i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Du vil få fast base i Horsens, hvorfra du dagligt kører ud på transportopgaver, der kræver både overblik, omtanke og godt humør.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Levering og afhentning af madrasser og andet udstyr
  • Let service og klargøring af produkterne
  • På-/aflæsning af produkterne i bilen
  • Dialog med sundhedspersonale ved aflevering og afhentning på sygehusene
  • Logistisk planlægning og dokumentation af leverancer

Kan du nikke genkendende til, at...

...du tager hjertet med på arbejde og møder mennesker med nærvær, glæde og passion?
...du mener, at mennesker fungerer bedre sammen og skaber de bedste løsninger gennem dialog?

– så er ZiboCare måske den rette arbejdsplads for dig.

Vi forventer, at du:

  • har gyldigt kørekort (kategori B – gerne C, men ikke et krav)
  • er fleksibel, mødestabil og trives med varierende arbejdstider
  • har en positiv og serviceminded tilgang til arbejdet
  • udadvendt, smilende og imødekommende
  • er serviceminded og har en god situationsfornemmelse samt forståelse for kundens behov
  • har stærke danskkundskaber – både mundtligt og skriftligt
  • er fysisk robust, da arbejdet indebærer håndtering og løft
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret

Vi tilbyder:

  • et meningsfuldt job med en høj grad af selvstændighed og ansvar
  • en fleksibel hverdag, hvor to dage sjældent er ens
  • et team med et stærkt fællesskab, højt humør og en uformel tone
  • grundig oplæring i produktegenskaber, håndtering og procedurer
  • en arbejdsplads, hvor vi prioriterer socialt samvær og en god fælles kultur

Praktisk:

Du vil få daglig reference til vores Service Manager, Louise Laursen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte hende på telefon (+45) 27 20 08 15.

Stillingen er en fastansættelse, normeret til 37 timer/uge.

Ansøg nu!

Vi indkalder til samtaler løbende og besætter stillingen, så snart den rette kandidat er fundet, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 22. juni 2025 via "Ansøg"-knappen, som du finder her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan læse mere om ZiboCare på vores hjemmeside www.zibocare.dk.


Lidt mere om os

ZiboCare A/S er en del af svenske Asker Healthcare Group. Asker opbygger og opkøber førende virksomheder inden for medicinsk udstyr og services i Europa. Som en del af Asker Healthcare Group er det vores vision at bidrage til at være den førende sundhedskoncern i Europa inden for medicinsk udstyr.

Gruppen er til stede i 14 lande og består p.t. af mere end 50 virksomheder, der støtter sundhedsudbydere og patienter med at forbedre patientresultater, reducere de samlede omkostninger til behandling og sikre en bæredygtig værdikæde.

Asker Healthcare Group har hovedkontor i Stockholm i Sverige og har en årlig omsætning på SEK 15 milliarder.

I Danmark ejer Asker Healthcare Group virksomhederne OneMed A/S, ZiboCare A/S, Mobilex A/S samt Wolturnus A/S.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.