FoodCareer.dk recruiting for customer

Salgsdirektør Retail Norden – FMCG.

Kan du fastholde markedsleder positionen i Danmark, øge distribution i Norden og på sigt etablere eksport til udvalgte nærmarkeder?

Vi søger en erfaren dynamisk kommerciel profil med en dagsaktuel indsigt i retail i Nordiske lande. Virksomheden har en dominerende markedsposition, og som led i en vækst strategi oprettes denne nye stilling.

Som Salgsdirektør har du ansvar for udvikling og gennemførelse af salgsstrategien for hele virksomhedens produktportefølje, både egne brands og private label. Forudsætningerne er rigtig gode, fordi virksomheden leverer til flere af de største kæder og aktører, kategorien er i markant vækst på tværs af lande og der er et stærkt backoffice team til at supportere salgsinitiativerne, samt Country Managers i Norge og Finland.

Stillingen refererer til CEO.

Stillingen:

Med base i Vestsjælland får du ansvar for at udvikle og implementere salgsstrategien. Timingen er ideel fordi virksomheden har gennemført akkvisition, som er vel samordnet logistisk/administrativt og nu er next step, at kapitalisere på synergimulighederne ude i markedet.

Arbejdsopgaver:

  • Øge salgsvolumen i den fysiske detailhandel og den digitale detailhandel i detailkæder samt specialvare handlen inkl. apoteker og helse butikker.
  • Ledelse af salgsindsatsen med koordinering til backoffice.
  • Budget- og resultatansvar.
  • Analyse af markedsdata og konkurrencesituation.
  • Forhandlinger med kunder og samarbejdes partnere.
  • Porteføljestyring og input til innovationspipeline.

Kvalifikationer:

  • Relevant kommerciel uddannelse f.eks. HD, Cand Merc, MBA olign.
  • Solid erfaring med det kommercielle årshjul inkl. årsforhandlinger.
  • Stærke eksempler på egne succesfulde tiltag indenfor FMCG.
  • Erfaring med Retail og opstart af nye samarbejder i nye markeder.
  • Du besidder købmandsskab, er analytisk, klog forhandler, vedholdende og empatisk.
  • Flydende dansk og engelsk i skrift og tale og kan du tysk er det en fordel men ingen betingelse.

Vi tilbyder:

En nøglestilling der honoreres attraktivt, i en dynamisk koncern med 65 ansatte, hvoraf 17 arbejder på lokationen i Vestsjælland. Du får mulighed for at forme og sætte dit præg på afsætningsfunktionen hos en virksomhed i vækst, hvor trivsel, samarbejde og ansvarlighed vægtes højt.

Kontakt:

Er du interesseret i at vide mere? så kontakt gerne FoodCareer.dk. Christian Saabye Simonsen svarer gerne på mobil 5130 6866. Alle henvendelser behandles med absolut diskretion. CV sendes via nedenstående link.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.