
Vicevært
Vores vicevært gennem mere end 15 år går på pension i foråret 2026. Vi søger derfor en ny vicevært til Hørsholm Park. Hørsholm Park er beliggende i hjertet af Hørsholm og omfatter 199 ejerlejligheder.
Hørsholm Park råder også over et antal garager, der udlejes til beboerne m.fl. Viceværten råder over et par garager til maskinpark m.v.
Vi søger en engageret og serviceminded vicevært, der kan sikre et højt kvalitets- og serviceniveau over for lejlighedsejerne og løse de daglige opgaver på en sådan måde, at Hørsholm Park fremtræder velvedligeholdt og attraktivt.
Stillingen som vicevært indebærer mange forskelligartede opgaver – både administrative og praktiske. Derfor er det vigtigt, at du trives med en varieret hverdag, hvor ingen dage er ens.
Vi har en gartner ansat til havearbejde, forefaldende udendørs arbejde og deltagelse i vinterarbejde.
Arbejdet som vicevært udføres med reference til bestyrelsen og den daglige kontakt er bestyrelsesformanden. Det forventes imidlertid, at du kan arbejde selvstændigt og derfor vil have stor indflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdsopgaverne.
Vi lægger vægt på, at du er udadvendt, imødekommende og trives i en rolle med daglig kontakt til beboere og jævnlig kontakt til bestyrelsen.
Stillingen som vicevært er en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår efter nærmere aftale.
Dine arbejdsopgaver inkluderer:
- Renholdelse af terræn, p-pladser, indendørs (værksted, cykelrum m.v.)
- Pasning og vedligeholdelse af de grønne områder, herunder legepladsen
- Pasning m.v. af containere, containergård, vaskeri, varmecentraler
- Løbende overvågning af ejendommen med henblik på sikring af god vedligeholdelse
- Kontoropgaver såsom indhentelse af tilbud, fakturakontrol, indkøb, hundetilladelser, udlejning af garager etc.
- Beboerkontakt – ugentlig kontortid
- Vedligeholdelse af Hørsholm Parks maskinpark (fejemaskine, græsslånings- og snerydningsmateriel)
- Rekvirering af håndværkere samt tilsyn/kontrol med det udførte arbejde
- Udførelse af vinterarbejde i samarbejde med gartneren når det er påkrævet
Vi forventer, at du
- Er udadvendt, serviceminded og imødekommende og har mindst 5-7 års erfaring som vicevært
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Er fortrolig med Office-pakken
- Behersker dansk i skrift og tale
- Har kørekort og erfaring med traktorkørsel
- Kan planlægge og prioritere opgaverne og sikre god kvalitet i deres løsning
- Har en ren straffe- og børneattes
Ansøgning:
Trives du med mange forskelligartede opgaver og en varieret hverdag, så send din ansøgning (incl. referencer) hurtigst muligt og senest inden udgangen af august 2025 på e-mail kimbiel@me.com til bestyrelsesformand Kim Biel-Nielsen. Samtaler afholdes i september-oktober.
Vi planlægger ud fra, at Hørsholm Parks nye vicevært tiltræder pr. 1. januar 2026, så der bliver nogle måneder til en grundig overdragelse, inden vores nuværende vicevært fratræder.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til bestyrelsesformand Kim Biel-Nielsen på e-mail kimbiel@me.com eller på telefon 6122 0000.
Du kan finde mere information om Hørsholm Park på vores hjemmeside: www.horsholmpark.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!