ProSolar

ProSolar søger montør-sjak på Sjælland

Vil du arbejde med solenergi og være en del af et stærkt team?

Vi sætter endnu en bil på vejene – denne gang på Sjælland!

Hos ProSolar har vi travlt, og derfor søger vi nu et montør-sjak på 2 personer til vores projekter på Sjælland. Det er en klar fordel, hvis I bor centralt på øen, fx i området omkring Roskilde, Ringsted eller Køge – men det vigtigste er, at I er stabile, dygtige og klar til at tage fat.

Som et fast makkerpar får I ansvaret for at montere solcelleanlæg på tage og sikre, at arbejdet udføres sikkert, effektivt og i høj kvalitet. I får stillet firmabil til rådighed og bliver en del af en virksomhed, hvor sammenhold, faglighed og grøn omstilling er i centrum.

Vi gør opmærksom på, at der i enkelte tilfælde kan forekomme rejsedage med overnatning, men hovedparten af arbejdet vil være på Sjælland.

Dine opgaver

  • Montering af solcelleanlæg på tage
  • Sikre høj kvalitet og præcision i arbejdet
  • Arbejde tæt sammen i sjakket og levere gode kundeoplevelser

Hvem er I?

  • I har en baggrund som tømrere eller lignende håndværksfag
  • Erfaring med solcellemontering er en fordel – ellers lærer vi jer op
  • I har begge kørekort B
  • I taler og skriver dansk
  • I er omhyggelige og stolte af jeres håndværk

Vi tilbyder

  • Fast ansættelse i en virksomhed i vækst
  • Firmabil og nødvendigt værktøj stilles til rådighed
  • Oplæring og udvikling i en fremtidsbranche
  • Frihed under ansvar og et stærkt, hjælpsomt team i ryggen
  • Løn efter kvalifikationer

Søger du alene eller som makkerpar?

Hos ProSolar ansætter vi både etablerede sjak og enkeltpersoner. Hvis du ikke har en makker, finder vi én til dig. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af vores stærke montørteam.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Bliv en del af ProSolar-teamet!

Vil du være med til at drive den grønne omstilling og arbejde med de nyeste teknologier inden for solenergi? Så send din ansøgning og CV til Anne Gade via "Ansøg"-knappen

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.