
Marketingmedarbejder til Live Nation Danmark
Brænder du for markedsføring – og elsker du live musik og underholdning? Så har vi måske jobbet til dig. Vi søger en ny kollega til vores marketingteam. Du har erfaring eller uddannelse inden for markedsføring, om du er nyuddannet eller har flere års erfaring er mindre vigtigt – det vigtigste er, at du har drive og lyst til at lære. Du trives i en travl hverdag med mange projekter. Du er kreativ, struktureret og digitalt stærk – og så vil du gerne være med til at markedsføre nogle af Danmarks største liveoplevelser.
Som marketingmedarbejder hos Live Nation bliver du en del af et passioneret team og får ansvar for en bred vifte af opgaver:
Primære arbejdsopgaver:
- Opsætning og håndtering af digitale kampagner (Meta Ads Manager, TikTok Ads Manager)
- Udarbejdelse af marketingplaner og strategier
- Produktion af tekst og indhold til sociale medier
- Booking af kampagner på eksterne medier
- Opdatering af vores website
- Kampagne- og salgsrapportering samt opfølgning på digitale aktiviteter
- Skrive pressemeddelelser
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse eller erfaring fra en lignende stilling.
- Er god til at planlægge, prioritere og følge opgaver til dørs
- Har stærke skrivefærdigheder og flair for at formidle den gode historie
- Er kreativ og nysgerrig på nye digitale muligheder og SoMe-trends
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt
- Har interesse og gerne erfaring med Meta, TikTok og Google Analytics
Vi tilbyder:
Som Marketing medarbejder hos Live Nation får du muligheden for at udvikle dig i en succesfuld international virksomhed og arbejde med et dedikeret team, der alle brænder for markedsføring og promovering af vores koncerter og shows.
Vi tilbyder et alsidigt og udfordrende job i en kreativ verden, hvor fleksibilitet, frihed under ansvar og det gode grin altid vinder. Vi tilbyder også muligheden for at deltage i festivaler og koncerter, en god pensions- og frokostordning, sundhedsforsikring og andre benefits.
Bemærk, at der vil være dage/aftener, hvor du arbejder ude til koncerter på diverse spillesteder og vi forventer, at du er fleksibel i forhold til skiftende arbejdstider.
Live Nation har forpligtet sig til princippet om lige beskæftigelsesmuligheder for alle medarbejdere og til at opretholde et inkluderende arbejdsmiljø uden diskrimination og chikane. Alle ansættelser hos Live Nation er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyn til race, hudfarve, religion eller tro, national, social eller etnisk oprindelse, politisk synspunkt, køn (herunder graviditet), alder, fysisk, psykisk eller sensorisk handicap, hiv-status.
Ansøgning:
Vi kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Ansøgninger, der ikke er sendt via det angivne link kommer ikke i betragtning. Vi ønsker at besætte stillingen så hurtigt som muligt.
Ansøgningsfrist: 18. juni 2025. Søg viaknappen "Ansøg".
Startdato: ønsket 1. august 2025
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.