
Servicemedarbejder til genbrugsstationen
Vikariat på ½ år med mulighed for forlængelse
Kan du lide at hjælpe folk, og synes du, det er vigtigt at passe på miljøet? Så kunne det her være jobbet for dig! Vi søger en ny kollega til vores genbrugsstation, hvor du skal hjælpe kunder med affaldssortering – så vi kan genbruge mest muligt.
Om jobbet
Stillingen er et ½-årigt vikariat med eventuel mulighed for forlængelse.
Som servicemedarbejder på genbrugsstationen bliver du en vigtig del af vores team. Din vigtigste opgave er at guide og vejlede vores kunder, så affaldet bliver sorteret korrekt og mest muligt bliver genanvendt.
Ud over det vil du også:
- Være med til at holde genbrugsstationen ren og indbydende
- Betjene, køre og vedligeholde maskiner og materiel
- Hjælpe til med forskellige praktiske opgaver i løbet af dagen
Du vil møde mange forskellige mennesker – både private borgere, entreprenører og samarbejdspartnere – og være en vigtig repræsentant for Hillerød Forsyning.
Stillingen er på 37 timer om ugen, hvor du bliver en del af et fast hold med faste arbejdsdage og weekendvagter hver anden weekend.
Om dig
Vi leder efter dig, som:
- Er udadvendt, imødekommende og en god kollega
- Gerne har prøvet at arbejde med affald eller genbrug før (men det er ikke et krav)
- Kan lide at være ude i al slags vejr Det er en fordel, hvis du:
- Har kørekort (gerne også truckcertifikat)
- Har IT-kendskab
- Har taget kursus i håndtering af olie- og kemikalieaffald eller noget lignende
- Kan køre sorteringsmaskiner og større køretøjer og udføre mindre vedligehold
Vi tilbyder
En arbejdsplads med fuld fart på, hvor din indsats gør en stor forskel – både for borgerne og for miljøet. Hos os sætter vi stor pris på et godt arbejdsmiljø med en afslappet og uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og har et stærkt kammeratskab.
Du får også mulighed for at deltage i vores aktive personaleforening, som løbende arrangerer sjove og spændende aktiviteter.
Derudover tilbyder vi frokostordning, massage, sundhedsforsikring og aflønning efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig
Send din ansøgning hurtigst muligt via knappen ”Ansøg”, da vi holder løbende jobsamtaler og lukker for stillingen, når vi har fundet vores nye kollega.
I din ansøgning må du meget gerne fortælle lidt om, hvorfor du er interesseret i jobbet, og hvilke erfaringer du har, som gør dig til en god kandidat til genbrugspladsen.
Har du brug for at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Funktionschef og leder for genbrugsstationen, Hanne Thinghuus på tlf. 48 23 10 14 mellem kl. 9.00 – 12.00 eller på mail: haja@hfors.dk
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Om Hillerød Forsyning
Hillerød Forsyning er en dynamisk multiforsyningsvirksomhed med ca. 200 engagerede medarbejdere, som understøtter kundernes sundhed og hverdagsliv, både i dag og i fremtiden, ved at levere rent vand og varme samt håndtere spildevand og affald på en miljømæssig, ressourcemæssig og økonomisk bæredygtig måde.
Læs mere om Hillerød Forsyning på vores hjemmeside eller følg os på LinkedIn.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.