
Pædagogisk medarbejder søges til barselsvikariat i HabitusHuset Bøgelund nær Vejle
Søger du et meningsfuldt arbejde, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd? Bliv en del af HabitusHuset Bøgelund, hvor vi sammen skaber udvikling og livskvalitet for mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Dette er for dig, der leder efter jobbet, hvor du kan bringe dine pædagogiske kompetencer i spil og arbejde dedikeret med at yde faglig omsorg for borgere med særlige behov. Til daglig kommer du til at arbejde tæt sammen med kolleger, der – ligesom dig – brænder for at hjælpe dem, som har det sværest.
Hos os får du stort ansvar og mulighed for at tage ejerskab for dine opgaver. Du bliver en vigtig del af huset med mulighed for at træffe selvstændige beslutninger. Samarbejde og sparring er dog en naturlig del af hverdagen, hvor vi er nysgerrige på hinanden og vores forskelligheder.
I fællesskab med dit team vil I følge et årshjul, der giver tid til faglig fordybelse om den pædagogiske indsats samt faglig supervision. Dit arbejde er bygget op efter faste dagsstrukturer, men du vil alligevel opleve, at to dage aldrig er ens. Vi arbejder med kontinuerlig dokumentation, samt evalueringer efter et systemisk princip, hvor de unge medinddrages. Formålet er at skabe en struktureret, forudsigelig og tryg hverdag for de unge i et miljø, der danner fundamentet for trivsel, udvikling og læring.
Stillingen er et barselsvikariat på 30-32 timer i Voksen Gruppen. Barselsvikariatet er i perioden 1. august 2025 til 31. juli 2026.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse – såsom pædagog, pædagogisk assistent, lærer, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut, SOSU-assistent eller sygeplejerske med interesse inden for det pædagogiske område.
- Har erfaring med, eller interesse for, mennesker med autismespektrum forstyrrelser og fysisk/psykisk funktionsnedsættelse.
- Er rolig, ansvarsbevidst og trives i et struktureret miljø.
- Har en faglighed, der gør, at du kan udvise ro, selv når bølgerne går højt.
- Har et udviklingsorienteret syn og en mentaliseringsevne, der bidrager til, at de unge får medinddragelse og mulighed for at udtrykke drømme, ønsker og idéer.
- Tager et aktivt medansvar for det faglige høje niveau.
- Er en loyal kollega, der kan sprede godt humør og være stemningsskabende i et positivt og altid udviklende arbejdsmiljø.
- Er IT-kyndig og kan arbejde på vores digitale platforme.
- Har forståelse for mødestabilitet og fleksibilitet, og trives med skiftende arbejdstider – dag/aften/hver anden weekend og helligdage.
- Har kørekort B.
Om HabitusHuset Bøgelund
Som medarbejder i HabitusHuset Bøgelund bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor borgerne er i centrum. Vi er et bo- og behandlingstilbud med plads til 27 unge mennesker i aldersgruppen 15-30 år. Målgruppen er sent udviklede med social-emotionelle udfordringer og andre diagnoser.
På Bøgelund kan du se frem til en hverdag med struktur og forudsigelighed, der er med til at skabe ro og tryghed for borgerne. Du vil indgå i et fast team omkring borgeren, men samtidig skulle samarbejde med de øvrige tre teams på Bøgelund CFU. Du kan forvente en arbejdsplads præget af rummelighed, høj arbejdsglæde og plads til ærlige, konstruktive dialoger. Det er vigtigt for os at kunne sparre med hinanden, så vi i fællesskab sikrer, at vi løfter i flok.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede kolleger, der udgør en bred faggruppe bestående af bl.a. pædagoger, SOSU-assistenter, faglærer, socialrådgivere. Vi ser på vores forskelligheder som en styrke, hvor vi kan lære af hinanden og give plads til vores individuelle kompetencer.
Søg stillingen nu!
Send os din ansøgning nu via linket – vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er den 30. juni 2025. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst mellem SL og Dansk Erhverv.
Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud.
Du har også mulighed for at læse mere om os på Bøgelunds egen hjemmeside www.bcfu.dk.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Dorthe Daa Therkelsen, på tlf. 2014 0699.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!