
Driftsassistent til Rødby Varmeværk A.m.b.A
Da en af vores gode driftsassistenter har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en ny driftsassistent, der sammen med vores 2 øvrige driftsassistenter, skal stå for driften af vores halmfyrede varmeværk.
Personalet udgøres af 3 driftsassistenter, der sammen står for at drifte samt vedligehold af vores anlæg, som blev idriftsat i september 2021 og som forsyner 1.056 forbrugere i Rødby.
Vi har brug for en person, der:
- Er udadvendt, engageret, ansvarsbevidst, stabil og robust.
- Har lyst til afvekslende opgaver.
- Er indstillet på at yde en ekstra indsats, når det kræves.
- Er god til at samarbejde og kommunikere.
- Har kendskab til EDB på brugerniveau.
- Er indstillet på at indgå i vagtordning hver 3. uge.
- Er indstillet på at lære nyt og deltage i relevante kurser.
Kvalifikationer:
Vi forventer, at du har en håndværksmæssig baggrund, og du må meget gerne have erfaring med energiproduktion.
Vi tilbyder dog uddannelse, såfremt du opfylder øvrige kvalifikationer. Truckcertifikat vil være en fordel, dog ingen betingelse.
Som person:
Vi forventer at du er teamplayer som er positiv indstillet og har lyst til at arbejde både på vores nye flotte halmværk, men også yde vores forbrugere og samarbejdspartnere en god service.
Af hensyn til vagtordningen, så forventer vi, at du er bosiddende i nærområdet.
Vi tilbyder:
Et spændende og krævende job i en moderne forsyningsvirksomhed i stadig udvikling.
Vores arbejdsplads er præget af godt humør med uformelle og frie rammer under ansvar. Aflønningen vil selvfølgelig modsvare dine kvalifikationer og de krav, som vi stiller til dig.
Ønsker du yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 54 60 14 92
Ansøgning:
Ansøgningen sendes til administration@roedbyvarme.dk
Samtaler afholdes løbende
Rødby Varmeværk A.m.b.A er et forbrugerejet selskab med 1.056 forbrugere, som vi leverer varme til. V
armen produceres primært på værkets halmkedel, men vi har derudover en træpillekedel og 1 oliekedel til spids- og reservelast.