Lægehuset Ostenfeldt I/S
Næstved

Sygeplejerske søges til Lægehuset Ostenfeldt – 32-37 timer ugentligt

Vi søger en fagligt stærk og engageret sygeplejerske, der har lyst til at bidrage aktivt til det gode arbejdsmiljø og den positive stemning i vores klinik. Du får ansvar, variation og mulighed for at bruge din faglighed – og ikke mindst blive en vigtig del af vores gode arbejdsfællesskab med vores patienter i centrum.

Stillingen er på 32-37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. september 2025.

Om Lægehuset Ostenfeldt

Vi er en moderne og veldrevet klinik bestående af 2 praktiserende læger, 1 sygeplejerske, 2 social -og sundhedsassistenter og 2 lægesekretærer. Klinikken er med til at varetage uddannelse af yngre læger, hvilket betyder at vi ofte har en eller flere uddannelseslæger ansat i klinikken.

Vi har en hverdag hvor vi løser mange forskellige opgaver – alt fra forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme til akutte problemstillinger og sundhedsfaglig rådgivning. Det er vigtigt for os, at både patienter og personale føler sig trygge, set og respekterede.

Hos os er der højt til loftet, og vi lægger vægt på gensidig respekt, fleksibilitet og godt humør i hverdagen, men samtidig en høj grad af professionalisme, ansvarlighed og villighed til at yde en ekstra indsats, når der er brug for det. Vi tror på, at åbenhed, godt samarbejde og god kommunikation er fundamentet for en velfungerende klinik – og vi værner om et arbejdsmiljø, hvor man både kan udvikle sig fagligt og trives menneskeligt.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Selvstændige sygeplejekonsultationer med bl.a varetagelse af kronikerkontroller, børneundersøgelser og gynækologiske undersøgelser.
  • Modtagelse og vurdering af akutte patienter
  • Telefonvisitation, skrankearbejde og mindre administrative opgaver

Vi søger dig, der:

  • Har stærke faglige og administrative kompetencer og kan arbejde selvstændigt
  • Har lyst til at tage ansvar og bidrage aktivt til udviklingen af klinikken
  • Er positiv, serviceminded, samarbejdsvillig og bidrager til en god stemning
  • Har erfaring fra almen praksis – det er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder:

  • En alsidig hverdag med meningsfulde arbejdsopgaver og tæt patientkontakt
  • Et trygt og godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
  • En arbejdsplads med høj faglighed og plads til humor og sociale aktiviteter
  • 32-37 timer pr. uge – efter aftale
  • Tiltrædelse den 1. september 2025

Løn: Efter overenskomst

Ansøgningsfrist: d. 23. juni 2025

Ansættelsessamtaler: d. 30. juni og 1. juli 2025

Ansøgningen sendes via "Ansøg"-knappen.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.