Vejle Kommune
Vejle Øst

Erfaren pædagogmedhjælper til Kernehuset

Erfaren og engageret pædagogmedhjælper søges til livlige Tusindben.

Er du klar til at være med fra starten og sætte dit præg på noget nyt? Så er det måske dig, vi leder efter!

Tusindbenene er en helt ny stue, som slår dørene op 4. august 2025. Her vil en gruppe skønne børn i alderen ca. 2,9 til ca. 3,6 år få deres hverdag – og du får muligheden for at være med i opbygningen af stuen fra bunden.

Du bliver en del af et team sammen med to erfarne og allerede kendte voksne i huset. Sammen skal I skabe trygge rammer, nærvær og masser af leg og læring for børnene – i et miljø, hvor hverdagen summer af glæde, nysgerrighed og fællesskab.

Om jobbet

Som medhjælper i Kernehuset forventer vi af dig:

  • At du er engageret, nærværende og omsorgsfuld i arbejdet med børnene
  • At du kan se dig selv være del af et hus, hvor vores grundtanke er: ”Et hus, alles børn”, og er indstillet på ved behov at give en hjælpende med andre steder i huset
  • At du er omstillingsparat, fleksibel og stabil
  • Kan bevare det positive perspektiv i pressede situationer og ser muligheder i stedet for begrænsninger
  • Hvis du søger stillingen som en del af dit sabbatår, skal du være opmærksom på, at det ikke er muligt at få orlov til rejser i ansættelsesperioden.

Om os – Kernehuset

Midt i hjertet af Bredballe ligger Kernehuset – en aldersintegreret daginstitution, hvor nærvær, fællesskab og leg går hånd i hånd.

Vores hus er omgivet af frodige grønne områder, som vi bruger aktivt i vores hverdag. Naturen er vores legeplads, læringsrum og fristed – et sted hvor børnene får jord under neglene, vind i håret og oplevelser, der sætter spor.

Stemningen i Kernehuset mærkes straks, man træder ind: Her summer det af liv, glæde og varme relationer mellem både børn og voksne.

Vi er en engageret personalegruppe, som brænder for at skabe et trygt og inspirerende fællesskab. Med anerkendelse, god kommunikation, humor og plads til forskellighed skaber vi en kultur, hvor både børn og voksne trives – og hvor nye idéer får lov at gro.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende hus med omkring 30 engagerede medarbejdere
  • Et stærkt kollegafællesskab med en positiv tilgang, høj faglig nysgerrighed og en hverdag fyldt med humor og godt humør
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor vi tør prøve nyt, lære sammen og hele tiden bliver klogere i fællesskab
  • Muligheden for at bringe dine interesser og styrker i spil – til glæde og gavn for børnene

Hvis du ser dig selv som en medhjælper med høj faglighed, kreativitet og drive, og er i stand til at handle på dine ideer, så skal du søge stillingen her hos os i Kernehuset.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest 18. juni 2025.

Samtaler afholdes 25. juni 2025 om eftermiddagen.

Har du lyst til at vide mere?

Er din nysgerrighed vakt, og har du lyst til at høre mere om stillingen og hverdagen i Kernehuset?

Så er du meget velkommen til at kontakte leder Jette Møller på tlf. 21 57 67 04 (hverdage kl. 08.00–16.00) eller på mail: jemda@vejle.dk.

Vi tager gerne en god snak og viser dig rundt – og vi ser det som en klar fordel, hvis du har haft mulighed for at besøge os, inden du sender din ansøgning.

Børneattest

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.