Boliggården
Helsingør og mulighed for hjemmearbejde

Serviceminded boligrådgiver med sans for struktur

Motiveres du af at gøre en forskel for andre? Trives du med både mennesker og administrative opgaver og sætter du pris på frihed under ansvar? Så kan du blive vores nye boligrådgiver i Udlejningsafdelingen.

Om stillingen

Som boligrådgiver får du ansvar for udlejningen i din egen portefølje af boligafdelinger. Du arbejder med hele processen fra opsigelse til genudlejning og du er i tæt kontakt med både beboere og boligsøgende.

Sammen med dine kolleger bidrager du til, at alle bliver mødt professionelt og i øjenhøjde. For os handler service om at gøre en positiv forskel både i telefonen og ved personligt fremmøde.

Dine primære opgaver vil være:

  • Håndtere opsigelser og genudlejning efter ventelisteregler
  • Indkalde til ind- og fraflytningssyn og lave flytteafregninger
  • Rådgive boligsøgende om ventelister og boligmuligheder
  • Yde service – både telefonisk og ved personligt fremmøde
  • Hjælpe beboere og boligsøgende med brugen af vores hjemmeside
  • Bidrage til tværgående opgaver og projekter
  • Indgå i det faglige og sociale fællesskab

Om dig

Du er empatisk og serviceminded og du tager ansvar for dine opgaver. Du har det godt i en hverdag med mange kontaktflader, og du kan træffe beslutninger, når det kræves.

Vi ser gerne, at du har erfaring fra den almene sektor eller en lignende serviceorienteret stilling, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er struktureret, grundig og har lyst til at arbejde med mennesker.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med højt humør og fleksibilitet
  • Et rart, uformelt og fagligt stærkt fællesskab
  • Grundig oplæring og løbende sparring
  • En 37-timers arbejdsuge inkl. betalt frokostpause

Du bliver en del af Udlejningsafdelingen, som består af 16 kolleger, der arbejder med både udlejning og flyttesyn.

Om Boliggården

Boliggården er et alment boligselskab med ca. 6.000 lejemål i Helsingør Kommune. Vi varetager både nybyggerier og renoveringer i en bred vifte af boligtyper – fra ældre bindingsværksejendomme til moderne etagebyggeri. Vi arbejder efter princippet om beboerdemokrati, hvor lejerne har medindflydelse på boligafdelingernes drift.

Som arbejdsplads lægger vi stor vægt på work-life balance, og vi tilbyder fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen. Vi mener, at balancen mellem arbejdsliv og fritid er vigtig for at sikre trivsel og engagement hos vores medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til relevant overenskomst.

Vil du lære os bedre at kende? Mød en af vores medarbejdere i Boliggården her.

Interesseret?

Hvis du kan genkende dig selv i ovennævnte beskrivelse, og har du lyst til at blive vores nye kollega, så send din ansøgning online via "Ansøg"-knappen. Vi inviterer udvalgte kandidater til samtale den 1. juli 2025 og afslutter rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet. Søg derfor stillingen hurtigst muligt – vi ser frem til at høre fra dig.

Har du spørgsmål kan du kontakte udlejningschef, Heidi Marie Levin Sørensen på tlf. 25 26 30 50.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.