Racoon Rengøring & Ejendomsservice A/S
Rødovre

Kvalitetsambassadør søges til utraditionel virksomhed

Hos Racoon brænder vi for at gøre tingene anderledes, og på trods af vores 26 år i branchen opfatter vi os selv som en iværksætter-virksomhed. Vi ser os selv som en drømmefabrik, hvor alle har friheden til og muligheden for at udfolde sine vildeste ideer. I vores ’makers place’ bliver der blandt andet eksperimenteret med 3D-print, og i vores nye restaurant har flere kollegaer samarbejdet om at skabe et lydstudie, hvor podcasten ’Dahl i Rødovre’ optages. Vi afholder mange sociale arrangementer og fredagsbarer, hvilket er en af grundene til, at kontoret emmer af grin, fællesskab og samhørighed.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En afvekslende og spændende hverdag, hvor der er højt til loftet og kort til nærmeste leder
  • Mulighed for udvikling af både dine faglige og personlige kompetencer
  • En masse skønne kolleger fra hele verden, deriblandt Danmark, Rumænien, Holland, Polen, Bulgarien og Argentina, som alle stræber efter samme mål – at være de bedste til det vi gør, og have det sjovt imens
  • Masser af frihed til at præge din egen arbejdsdag
  • En god fast løn og pension
  • Mobiltelefon og PC
  • Frokostordning, fri afbenyttelse af træningscenter, lækre nyistandsatte lokaler, masser af sociale events m.m.

Om jobbet

Som kvalitetsambassadør hos Racoon vil du komme til at arbejde i en af branchens førende og hurtigst voksende virksomheder, som leverer det måske bedste produkt indenfor vores felt. Vi har base i Rødovre, men du vil køre ud til ejendomme i hele Storkøbenhavn.

Arbejdet består i at kvalitetskontrollere, rapportere til kunder samt have daglig kontakt til kollegaer og kunder. Du skal trives med styring og igangsættelse af projekter samt udvikling, motivering og fastholdelse af kunder og medarbejdere.

Vores kunder er primært i sektoren andel-, ejer- og almennyttige boligselskaber.

Vil du være en afgørende faktor til at opbygge vores adhoc afdeling

Vi ser gerne, at du besidder ledelseserfaring samt erfaring inden for hovedrengøring, rengøring af tagrender, graffiti-rensning og andre specialopgaver. Du vil spille en vigtig rolle i at støtte trapperengøringsafdelingen med kvalitetssikring, men din primære fokus vil være i adhoc-afdelingen.

Dine ansvarsområder vil inkludere:

  • Opbygning og udvikling af adhoc-afdelingen
  • Rekruttering og ansættelse af medarbejdere samt opsigelse når nødvendigt
  • Udarbejdelse af tilbud til kunder
  • Uddannelse og oplæring af nye kollegaer
  • Du skal være serviceminded
  • Du skal kunne tale, læse og forstå dansk
  • Du skal kunne kommunikere på engelsk, da mange kollegaer taler engelsk
  • Du skal have et B kørekort
  • Du er ansvarsbevidst, serviceminded og har kunden i fokus
  • Du kan arbejde selvstændigt og systematisk
  • Du er fleksibel og engageret i dit arbejde

Hos Racoon har vi et godt onboarding-forløb, sådan at du ikke bliver sluppet løs på egen hånd, før du er tryg ved det.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning til os allerede i dag via ”Ansøg”-knappen nederst.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Charlie Carlsen på tlf.: 70 27 54 75.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.