
Timelærer til forfatterlinjen søges til efterskole
På Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole leder vi efter en engageret timelærer til at lede skolens forfatterlinje, da vores forfatterlærer gennem flere år har søgt nye veje.
Dine kompetencer
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, men du skal have kompetencer til og passion for at undervise i forfatterfagets mange områder. Allerhelst fra egen erfaring med at skrive. Eleverne ønsker sig mere en kunstnerisk forfattersjæl end en ”dansklærer”.
Du skal naturligvis have lyst til at arbejde med og give løbende personlig feedback til vores elever, som går i 9. og 10. klasse. Hvert år udgiver forfatterlinjen en antologi med udvalgte tekster som kulmination på linjens arbejde. Bogen illustreres af kunstlinjen, som forfatterlinjen samarbejder med mange gange i løbet af året.
Stillingen
Ansættelsen består som udgangspunkt af fem lektioner om ugen på forfatterlinjen, men der er for eksempel også linjedage i løbet af året, hvor der er ekstra timer.
Linjetimerne ligger tirsdag eftermiddag fra kl. 15.25-17.50, og forfattervalgfaget “Skriv løs” ligger tirsdag aften fra 19.30-21.00. Dine første timer er tirsdag den 19. august.
Du har naturligvis mulighed for at sparre med vores afgående forfatterlærer Allan om indhold, årsplan med mere inden skoleårets start.
Om os
Vi er en efterskole med engagerede kollegaer, en humoristisk og lun omgangstone og stor egenindflydelse på dagligdagen. Vores linjefag er musik, kunst, forfatter, dans, keramik, teater/musical og teknologi. Vi har et højt fagligt niveau og imødekommende dygtige elever, der gerne vil udfordres. VGE ligger lige uden for Varde i naturskønne omgivelser.
Vi ser frem til at høre fra dig. Vi vil meget gerne vise dig vores skole og fortælle mere om den ledige stilling, faget og vores værdier.
Kontakt:
Forstander Lars Stenger Baldersbæk: Tlf.: 75 22 11 93/53 60 66 40. Mail: lb@vge.dk
Ansøgning og cv sendes til Lars på lb@vge.dk.
Samtaler afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rigtige.