August Faller A/S
Hvidovre

Rengøringsassistent

Til August Faller A/S i Hvidovre søger vi 2 rengøringsassistenter med tiltrædelse hurtigst muligt.

Med reference til teamlederen for området vil du blive en del af et team på i alt to medarbejdere med daglig kontakt til virksomhedens øvrige ca. 85 medarbejdere. Du vil i det daglige være ansvarlig for selvstændigt at planlægge eget arbejde.

Vi er en virksomhed med stort fokus på høj kvalitet og miljørigtig rengøring, hvorfor du også skal være grundig og have blik for detaljen.

Der er 2 deltidsstillinger, en på 30 timer samt en på 20 timer, og du har mulighed for selv at planlægge din arbejdstid, blot timerne er placeret efter klokken 16.00 og i løbet af aftenen.

Dine opgaver:

Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Rengøring af virksomhedens kontorlokaler, kantine, omklædningsrum, badefaciliteter og toiletter så de fremstår pæne, rene og repræsentative
  • Gulvvask, rengøring af håndvaske og tømme skraldespande i produktionen
  • Ad hoc-opgaver

Dine kvalifikationer:

Du har allerede flere års erfaring med rengøring, du kan lide at gøre rent og er engageret i dit arbejde. Vigtigst af alt, du er omstillingsparat, så du kan hjælpe dine kollegaer i teamet og er mødestabil, loyal og pligtopfyldende, da du skal stå til ansvar for eget arbejde og arbejdet i teamet. For at få succes i jobbet, er det vigtigt, at du er en holdspiller og har et godt humør.

Det er vigtigt, at du taler og forstår dansk både i skrift og tale.

Som person har du en positiv tilgang til dine arbejdsopgaver samt kollegaer. Du trives med at yde en god indsats og evner at tilrettelægge din dag til trods for skiftende opgaver.

Vi tilbyder:

En ansættelse i en dynamisk virksomhed under Emballageindustriens overenskomst med pension og helbredssikring, et spændende arbejde under ansvar i teams og mulighed for medvirken til innovative initiativer i fremtiden.

Et job med muligheder, hvor fokus er på kvalitet og GMP.

Din ansøgning:

Vi behandler og indkalder til samtaler løbende. Send derfor din ansøgning og CV allerede i dag via knappen ”Ansøg” nedenfor og senest d. 04. juli 2025. Vær opmærksom på, at vi kan lukke processen før ansøgningsfristen. Ansøgninger, der ikke er sendt via knappen, kommer ikke i betragtning.

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tom Pihl på tom.pihl@faller-packaging.com.


August Faller A/S blev stiftet i 1917 og opkøbt af den tyske August Faller-koncern i 2012. August Faller A/S er førende europæisk producent af produkter og løsninger indenfor sekundær emballage til pharma- og healthcare-segmentet. I dag er der over 1.500 medarbejdere i koncernen, hvoraf det danske selskab beskæftiger godt 85 medarbejdere.

Se mere på: Faller Packaging - Din systemleverandør til farmaceutisk sekundær emballage (faller-packaging.com)

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.