
Sundhedsfaglig underviser
Brænder du for at gøre en forskel for unge mennesker? Har du en sundhedsfaglig uddannelse og erfaring indenfor faget? Vil du gerne omsætte dine faglige kundskaber til konkret læring for unge med interesse for dit fag? Så er du måske den lærer, vi søger til vores fagtema Omsorg og Sundhed!
Hvem er vi?
FGU Vendsyssel er en forberedende grunduddannelse til unge mennesker mellem 16 og 25 år. Undervisningen er organiseret i tre forskellige spor: Almen grunduddannelse, erhvervsgrunduddannelsen og produktions-grunduddannelse. I FGU Vendsyssel har vi skoler i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev Kommuner og har desuden elever fra Læsø Kommune. Undervisningen foregår både på værksteder, i undervisningslokaler og i virksomhedspraktik.
På FGU hjælper vi de unge med at styrke deres faglige, sociale og personlige kompetencer, støtter dem i at blive afklaret i forhold til uddannelsesretning og parate til at starte på en ungdomsuddannelse eller i job. Livsmestring er nøgleordet. FGU skal være en god og sikker vej til uddannelse og job.
Opgaven som FGU-underviser kræver noget ganske særligt
Som underviser på vores fagtema Omsorg og Sundhed skal du have relevante sundhedsfaglige kompetencer og vi ser gerne, at du bringer en stor portion faglig stolthed med i dit arbejde. Du skal desuden kunne bidrage til, i samarbejde med almenlærerne, at forbinde den teoretiske viden med det praktiske arbejde på dit værksted. I FGU Vendsyssel organiserer vi arbejdet i teams. Du bliver således en del af et fagligt fællesskab, hvor teamet har det fælles mål at skabe de bedste rammer, for at få øje på den enkelte elevs potentiale, trivsel og læring. Alle undervisere er kontaktlærer for ca. 12 elever.
Du skal kunne skabe stærke relationer til unge mennesker også til unge, der er udfordrede af livet. Vores værksteder er produktionsværksteder, og undervisningen er tilrettelagt således, at de opgaver der bliver udført på værkstedet, skal have effekt ude i virkeligheden. Du vil derfor både skulle etablere nye samarbejdsrelationer og fortsætte samarbejdet med vores nuværende eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis vejledere, mentorer og sagsbehandlere i kommunens ungeafdeling, samarbejdspartnere hos kommunale institutioner, hos private virksomheder samt de relevante uddannelsesinstitutioner.
Du vil skulle føre eleverne til prøve og skulle lave forløbsplaner for eleverne.
Dine kvalifikationer:
- Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelses- og erfaringsbaggrund. Det kunne eksempelvis være som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.
- Du har meget gerne erfaring med undervisning
- Du har lyst til at omsætte dine sundhedsfaglige kundskaber til læring for unge med interesse for faget
- Du har en god umiddelbar pædagogisk forståelse
- Du interesserer dig for unge og har en positiv og anerkendende tilgang til dem
- Du er troværdig, fleksibel, kreativ og idérig
- Du har ordenssans og forstår at bringe struktur i arbejdet
- Du forstår at sætte grænser, der hvor det er nødvendigt
Vi tilbyder:
1 fuldtidsstilling. Du vil få løn efter Uddannelsesforbundets overenskomst på området.
Stillingen er på vores skole i Dronninglund.
Ansøgningsproces
Send din ansøgning via knappen ”Ansøg” senest mandag d. 23. juni 2025.
Vi afholder samtaler torsdag 26. juni.
Tiltrædelse ønsket pr. 1. august, senest 1. september 2025.
Det indgår i ansættelsesprocessen, at vi skal se en straffeattest.
Yderligere oplysninger:
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte skoleleder Leif Bach på telefon 2540 1578 eller direktør Karen Marie Schytter på telefon 2540 1503.
https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/om-forberedende-grunduddannelse
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.