Kværs Idrætsfriskole
Gråsten

Lærerstilling tilbydes til engageret ildsjæl på en velfungerende friskole

Vi udvider igen!! Er det dig, vi mangler?

Vi udvider med 9. klasse efter sommerferien og søger derfor en ny aktiv kollega eller 2, som vil være med til at skabe den bedste skole for vores elever. Vi har ikke langt fra tanke til handling. Du skal være fagligt dygtig og du skal være en tydelig voksen, som mener det du siger og handler ud fra det. Undervisningsdifferentiering er en selvfølge. Vi ønsker os at du kan varetage afgangsprøver i tysk og at du har kompetencer indenfor geografi og biologi, alternativt at du kan undervise i matematik i overbygningen og på mellemtrinnet. Kan du også undervise i engelsk bliver vi glade. Men kom med det du kan, så ser vi hvad vi kan strikke sammen. Idræt, middagsmotion og faglig morgenmotion skal du kunne se styrken i.

Har du lysten til:

  • at arbejde tæt sammen med dine kollegaer – vi skal spille hinanden gode
  • at jobbet er meget mere end ”bare” at undervise
  • at du skal turde give noget af dig selv
  • at se, høre og forstå eleverne HVER dag
  • at kombinere det faglige med bevægelse, motion og sport
  • at tilrettelægge undervisningen efter elevernes niveau
  • at lytte og modtage/give hjælp og vejledning fra/til dine kollegaer

Lidt om os:

Vi lægger vægt på faglighed, ærlighed, åbenhed og tydelighed.

Vi vil en faglig stærk skole med idræt som gennemgående element. Vi starter alle skoledage med faglig morgenmotion. Vi har derudover et bånd med middagsmotion, fordi vi ved, at når pulsen kommer op, øges koncentrationen.

Vi har tidlig sprogstart med både tysk og engelsk allerede i 0. klasse.

Vi udvikler det hele menneske, og mener, at trivsel og faglighed går hånd i hånd. Vi mener, alle børn skal udvikles ud fra netop deres forudsætninger. Vi vil det tætte og forpligtende forældresamarbejde og tror på, det giver den bedste læring for vores elever.

Vi har p.t. 127 elever fordelt i 0. klasse til 8. klasse. I nogle fag og nogle klasser arbejder vi aktivt med samlæste timer. I skoleåret 2025-2026 føjer vi også 9. klasse til vores skole.

Vi er åbne, ærlige og meget engagerede kollegaer, der arbejder tæt sammen. Vi ser mulighederne og støtter hinanden i dem. Vi vil vores skoles bedste, og tager godt imod nye kolleger. Vi har aktive og engagerede forældre, der tager del i deres børns skolegang.

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Ansættelsesdato 1. august 2025 sammen med det nye skoleår.

For yderligere information kontakt skoleleder, Louise Jeffers Jacobsen, tlf. 4230 7640 – du er også velkommen forbi til en snak.

Mere om skolen kan læses på www.kvaersfriskole.dk eller vores facebookside: Kværs idrætsfriskole.

Ansøgningen og relevante bilag sendes til Kvaersfriskole@kvaersfriskole.dk skriv ”ansøgning” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist d. 20. juni 2025, samtaler forventes afholdt d 24. og 25. juni 2025.