Sjællandske Nyheder
Hillerød

Digital Campaign Manager

Vi søger en engageret og detaljeorienteret Digital Campaign Manager til at styrke vores team i Adops – Sjællandske Mediers digitale afdeling. Du vil få en nøglefunktion i vores kampagnearbejde, med særligt fokus på planlægning, oprettelse og optimering af META-kampagner samt rådgivning og eksekvering inden for SEO for en række af vores kunder.

Er du drevet af at skabe målbare resultater og trives du i en blanding af en koordinerende og eksekverende rolle, hvor både teknisk indsigt og service spiller en central rolle? Så er det måske dig, vi leder efter.

Dine arbejdsområder vil blandt andet omfatte:

  • Planlægning og eksekvering af SEO-indsatser for vores kunder.
  • Udarbejdelse, opsætning og løbende optimering af kampagner på META-platformene.
  • Løsning af ad hoc-opgaver relateret til både SEO, META og øvrige opgaver inden for digital markedsføring.
  • Rapportering og præsentation af resultater, der dokumenterer værdiskabelse og udvikling.

For at få succes i rollen ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med at arbejde i CMS systemer (gerne WordPress som vi hovedsageligt bruger).
  • Har solid erfaring med Facebook Business Manager og kampagneopsætning i META.
  • Har en god forståelse for og praktisk erfaring med SEO.
  • Er struktureret og evner at bevare overblikket – også når der er mange bolde i luften.
  • Er tryg ved kundekontakt, herunder statusmøder og dialog om strategi og resultater.
  • Trives i samarbejde med andre og bidrager til en positiv og tillidsfuld teamkultur.

Det er en fordel, hvis du også har kendskab til:

  • SEO-værktøjer som Morningscore, Ahrefs, Moz eller Semrush – vi arbejder primært i Morningscore.
  • Forskellige CMS-platforme ud over WordPress.
  • Google Ads Manager og de grundlæggende funktioner i annoncering på Google.

Om Adops

Adops er Sjællandske Mediers digitale afdeling og består i dag af to dedikerede specialister, som hver dag arbejder tæt sammen om at levere stærke digitale løsninger inden for Display annoncering på SN.dk, Google Ads, SEO, META og en række ad hoc-opgaver. Vi har høje standarder for kvalitet og faglighed, og vi sætter en ære i at skabe værdi for både kunder og kolleger. Samtidig prioriterer vi en positiv og uformel arbejdskultur, hvor der er plads til smil, humor og ægte arbejdsglæde. Hos os er det helt naturligt at kombinere professionalisme med en god stemning – og vi tror på, at det netop er med til at styrke både samarbejdet og resultaterne.

Stillingen er fuldtid med start hurtigst muligt. Ansøgningsfrist snarest muligt og senest d. 20. juni.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Opstart er forventet omkring 1. august 2025, og løn forhandles efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionsdirektør Niels Grinsted på 60 35 43 81 eller på mail niels.grinsted@sn.dk .

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.