Bil & Co. A/S
Kolding

Controller med flair for både tal og teamwork søges!

Er du træt af at tælle timer i revisionsbranchen og klar på et skifte til en virksomhed, hvor du kan få fingrene helt ned i både analyser, bogføring og beslutninger? Så skal du læse med her!

Hos Bil & Co søger vi en struktureret og skarp økonomimedarbejder/controller, der både kan lide at arbejde med rapporter og analyser, men som også trives med at holde styr på det økonomiske maskinrum og sørge for, at bogføringen spiller hver dag.

Din baggrund – og lidt om dig

Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring med regnskab og økonomi – gerne fra revisionsbranchen – og måske en HD i regnskab eller økonomi i bagagen.

Men vigtigst af alt: Du er klar til at bytte Excel ud med en hverdag, hvor vi stadig går op i tal – men også griner højt, selv når bilag nummer 347 driller. Hos os handler det nemlig ikke kun om debet og kredit, men også om teamwork, godt humør og lysten til at finde smartere måder at gøre tingene på end “sådan har vi altid gjort”.

Du kan lide at arbejde struktureret og detaljeorienteret, tager ansvar og arbejder selvstændigt – men som samtidig trives med sparring og et stærkt fællesskab omkring dig.

Opgaverne spænder bredt:

  • Dagligt bogholderiarbejde
  • Rapportering og opfølgning
  • Budgetlægning
  • Årsafslutning og klargøring til revision
  • Sparring med ledelsen og input til nye procedurer

Vi tilbyder:

  • En hverdag hvor du både får ansvar og indflydelse
  • Tæt samarbejde med ledelse og kollegaer
  • Et arbejdsmiljø hvor vi gerne griner – også midt i månedsafslutningen
  • Sociale arrangementer og god energi – også efter arbejdstid
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring – og gode muligheder for at udvikle sig

Hvem er Bil & Co?

Bil & Co er navnet på de fire bilhuse i Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. For mange er vi nærmest synonym med Toyota – og med god grund. Vi har i mange år været, og er stadig, autoriseret Toyota-forhandler og -værksted. Som single brand-forhandler repræsenterer vi Toyota i alle segmenter – både person- og varebiler – og vi er stolte af at sælge verdens mest beundrede bilmærke (kilde: Forbes).

Vi går op i bæredygtighed og tager vores sociale ansvar seriøst. Og vi må også indrømme, at vi er ret stolte over, at vi for 23. år i træk ligger nr. 1 i bilejernes tilfredshed med både forhandlere og værksteder (kilde: AutoIndex). Det forpligter – og motiverer os til at blive ved med at levere både kvalitet, nærvær og 112% gæstfrihed. Faktisk blev vi også selv kåret til Ichiban 2024 (Årets Toyotaforhandler), ligesom vi fik en flot 2 plads i 2025.

Lyder stillingen som noget for dig?

Så send os din ansøgning hurtigst muligt til job@bilogco.dk – vi glæder os til at høre fra dig! Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Direktør, Frank Hansen på frh@bilogco.dk

Tiltrædelse: 1. september eller efter aftale.