
Gartner
Da vores gartner gennem mange år har valgt at gå på pension, søger Stiftelsen Hofmansgave en dygtig, faguddannet gartner til vedligehold og udvikling af godsets landskabshave. Haven har offentlig adgang.
Arbejdet omfatter:
- Vedligehold og udvikling af bl.a. den historiske have med mange, sjældne træer og planter – efter plan fra landskabsarkitekt, herunder græsklipning på ejendommen i øvrigt
- Klipning af hække.
- Udplantning af bedplanter.
- Beskæring af træer, herunder godsets frugtplantage.
- På sigt varetagelse af rundvisninger i haven for grupper af betalende gæster.
Vi forestiller os en person, der er:
- Faguddannet gartner, gerne med erfaring fra tilsvarende opgaver og viden om historiske haver.
- I besiddelse af stor interesse for og ansvarlighed over for stedets kulturhistoriske værdier.
- I stand til selvstændigt at planlægge og varetage opgaver.
- Fleksibel i forhold til opgaveløsning og arbejdstid.
Vi tilbyder en selvstændig og spændende stilling i en enestående have. Godsets beboere har gennem århundreder været optaget af planteforskning, og de seneste beboere af hovedbygningen var udøvende kunstnere. I haven findes en samling af deres skitser og udkast, samt landets eneste kartoffelmuseum, som drives af frivillige.
Du vil blive en del af stiftelsens engagerede medarbejderstab og deltager i et udviklingsorienteret arbejdsfællesskab på godset, hvor der drives moderne, konventionelt skov- og landbrug med mælkeproduktion samt frugtplantage. Se mere på www.hofmansgave.dk
Løn efter overenskomst.
Ansøgningsfrist 19. juni 2025.
Ansøgning sendes via ansøgningsknappen.
Yderligere oplysninger: Godsinspektør Dennis Stentebjerg Hansen, Tlf. 20331844.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.