
Pædagoger med engagement, humor og høj faglighed søges til Schous Børnehus vuggestue- og børnehaveteam
Er du en erfaren pædagog med glimt i øjet og en interesse for børns udvikling? Trives du i et miljø, hvor faglighed, fællesskab og arbejdsglæde går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi mangler i Schous Børnehus.
Hos Schous Børnehus vil du møde en engageret personalegruppe, hvor stemningen er præget af nærvær, ansvar og initiativ. Her arbejder kollegaer tæt sammen, hjælper hinanden og brænder for at skabe trygge rammer og meningsfulde oplevelser for børnene. Vi leder efter DIG, der ønsker et meningsfuldt arbejdsliv, fyldt med faglig udvikling, stærke relationer og gode kollegaer.
Hvem er vi:
Schous Børnehus er en selvejende integreret daginstitution midt i Københavns Nordvest kvarter – tæt på både Utterslev Mose, byens liv og kulturtilbud. Huset rummer både vuggestue og børnehave og er indrettet i en tidligere sæbefabrik, hvor det stadig bobler af leg, nysgerrighed og livsglæde.
Vi tror på, at gode relationer er fundamentet for udvikling – både for børn og voksne. Derfor prioriterer vi tid, faglig refleksion og samarbejde i hverdagen, og vi insisterer på at skabe en arbejdsplads, hvor man glæder sig til at komme hver dag.
Vi tilbyder dig:
- En fast stilling på 37 timer (evt. 35 timer) i enten vuggestue eller børnehave, tilknyttet én fast stue.
- En arbejdsplads med en sund økonomi og god normering.
- Et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi bakker hinanden op og har høje ambitioner på børnenes vegne.
- To årlige personalearrangementer samt temadage med overnatning, hvor vi styrker vores sammenhold og får ny viden.
- En grundig mentorordning, der sikrer en tryg opstart.
- Mulighed for at præge hverdagen og være medskaber af kulturen – vi værdsætter initiativ og udvikling.
- Et miljø med tid til refleksion og pædagogisk fordybelse.
- Løbende faglig opkvalificering.
- Gode fysiske rammer og aktivt brug af lokalområdet med vores ladcykler og klapvogne.
- En arbejdsplads, hvor det er trygt at fejle og let at få sine idéer hørt.
Hvem søger vi:
Uanset om dit hjerte banker mest for de første år i vuggestuen eller det sprudlende børnehaveliv, forventer vi, at du:
- Er uddannet pædagog med erfaring og lyst til udvikling.
- Møder børn og forældre med nærvær, nysgerrighed og autenticitet.
- Har ro, overblik og struktur uden at styre legen ihjel.
- Bidrager aktivt til fællesskabet og tager ansvar i teamet.
- Er fagligt reflekteret og deler gerne viden og idéer.
- Har humor, overskud og smittende energi.
- Har særlige kompetencer eller interesser, som kan bidrage til vores fællesskab – fx musik, teater, indkøring, forældresamtaler eller arbejdet med kommende skolebørn.
Hvorfor vælge os?
Hos Schous Børnehus får du mulighed for at kombinere faglighed og trivsel i en arbejdsplads, der værdsætter både børn og medarbejdere.
Se vores video Arbejdspladsen man ikke vil hjem fra - YouTube og få et indblik i vores hverdag.
Vil du vide om vi er dette rette match? Så kom og besøg os – vi viser dig gerne rundt og fortæller mere om hverdagen. Kontakt enten børnehaven på tlf. 2183 0777 eller vuggestuen på tlf. 3012 8104 og book en rundvisning.
Om stillingerne:
Vi søger nye kollegaer til både vores vuggestue- og børnehaveteam – med opstart hurtigst muligt og senest 15. september 2025. Stillingerne er på 37 timer (evt. 35 timer).
Send din ansøgning, CV og relevante bilag/referencer til: leder@schousbornehus.dk.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet det rette match.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med BUPL.