Heraeus Covantics Denmark ApS
Brøndby

Operatører til produktion af optiske fibre i verdensklasse

Brænder du for at arbejde et sted, hvor den enkeltes indsats gør en forskel, og vil du gerne bidrage til at fabrikken bliver en succes? Er du kvalitetsbevidst, omhyggelig og god til at samarbejde med dine kolleger? – så er det måske dig vi leder efter.

Vi har vokseværk og har brug for dygtige medarbejdere, der har mulighed for at sætte deres præg i et dynamisk miljø. Vi søger operatør med fokus på kvalitet, som sammen med gode og dygtige kolleger motiveres af at arbejde i teams for at opnå fælles mål.

Velkommen til Heraeus Covantics Denmark

Hos Heraeus Covantics Denmark i Brøndby udvikler og producerer vi optiske fibre af høj kvalitet. Vi er p.t. 35 medarbejdere, hvoraf 13 er operatører. Vi opererer på 3 holds-skift og har brug for flere dygtige medarbejdere til at understøtte vores vokseværk. Stillingerne er på daghold, men der kan indenfor en relativ kort fremtid også være mulighed for aften/nat, hvis man har interesse for dette. Så send gerne din ansøgning alligevel.

Følgende udfordringer venter dig

DIN ROLLE: Sammen med teamet står du for betjening af diverse specialiserede procesanlæg i vores produktion, som spænder fra:

  • Trækning af fiber i højteknologiske træktårne
  • Omspoling af fiber fra træktårnsspoler til salgsspoler
  • Farvning af fiber på farvelinje
  • Kvalitetskontrol og måling på avanceret testudstyr

Arbejdet foregår ved højteknologiske maskiner, og derfor skal du have lyst til at få en dybdegående forståelse for processer, som er automatiserede og forholdsvis komplicerede. Det kræver også en særdeles god kvalitetsforståelse for slutproduktet, da det ikke umiddelbart kan vurderes, om fiberen lever op til de krav, kunden har, før den er færdigproduceret og målt.

Du kommer ikke alene til at arbejde tæt sammen med dine gode operatørkolleger, men kan også se frem til et tæt samarbejde og dialog med vores dygtige teknikere, udviklingsingeniører og ledere.

Du bliver ansat på skiftehold. Vi har p.t. et fast daghold, og et skiftende aften-/nathold, som skifter efter hver uge.

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét, derfor får du naturligvis en grundig oplæring.

Din profil

  • Teknisk og håndværksmæssig flair, ligesom kendskab til at arbejde med fiber er en fordel, men ikke et krav
  • Er omhyggelig, tålmodig og meget kvalitetsbevidst. Det handler ikke om at blive hurtigst færdig, men om at gøre arbejdet rigtigt, også selv om fiberen nogle gange kan drille
  • Er lærenem og har lyst til at lære en hel masse om, hvordan vi producerer optiske fibre
  • Du må meget gerne have praktisk erfaring med at anvende computerstyret udstyr til håndtering af optiske fibre, eller erfaring fra en industriel elektronik-produktionsvirksomhed
  • Du arbejder struktureret, er rolig og har et godt overblik, også når der er meget at se til
  • Du har rolige hænder og gode øjne (du må gerne bruge briller)
  • Arbejder selvstændigt og tager selv initiativ til at løse dine opgaver
  • Teamplayer - vi lykkes sammen og hjælper og støtter hinanden som gode kolleger. Du kan samarbejde med både udviklingsafdeling og produktionsteknisk afdeling for at løse fejl samt lave forbedringer
  • It-minded, da vi har computere til at styre mange af maskinerne, så du skal kunne arbejde i Microsoft Office på brugerniveau
  • Dansk er nødvendigt såvel som et forståeligt niveau af engelsk, hvor du kan læse, følge og lytte til arbejdsinstruktioner på engelsk
  • Erfaring med SAP er en fordel

Det kan du se frem til hos Heraeus Covantics Denmark

En dejlig arbejdsplads, gode kolleger og en grundig oplæring, så du hurtigt får succes og kan bidrage til teamet. Vi tilbyder konkurrencedygtig løn, pension, sundhedsforsikring, frokost- og tøjordning, firmaklub, sociale aktiviteter, m.m.

Nysgerrig? Så søg nu!

Hvis du synes, at jobbet lyder som noget for dig, så vil vi glæde os til at høre fra dig snarest muligt. For at ansøge bedes du via ”Ansøg”-knappen sende os dit CV, hvor du fremhæver din relevante erfaring og kvalifikationer. Send også gerne en kort ansøgning om din motivation for at søge jobbet. Samtaler afholdes løbende.

Deadline for at sende din ansøgning er d. 22/06/2025.

Yderligere spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionsleder Daut Güven på tlf. 53 55 84 42.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Straffeattest

Vi gør opmærksom på, at vi vil anmode om straffeattest i forbindelse med ansættelse, og ansættelsen vil ske med mulige forbehold for de indhentede oplysninger.


Heraeus Group er en bredt diversificeret og globalt førende familieejet teknologivirksomhed med hovedsæde i Hanau, Tyskland. Virksomhedens rødder går tilbage til et familieapotek, der blev grundlagt i 1660. I dag samler Heraeus forskellige aktiviteter inden for forretningsområderne Metals & Recycling, Healthcare, Semiconductor & Electronics samt Industrials. Vores kunder drager fordel af innovative teknologier og løsninger baseret på bred materialeekspertise og førende teknologi. I 2023 regnskabsåret genererede koncernen en omsætning på 25,6 milliarder euro med cirka 16.400 medarbejdere i 40 lande. Heraeus er en af de ti største familieejede virksomheder i Tyskland og indtager en førende position på de globale markeder.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.