
Controller
Er du klar til at kickstarte din karriere som Controller?
Plantas Group søger, til en nyoprettet stilling, en ambitiøs og nysgerrig profil med stærke analytiske evner, der har lyst til at udvikle sig i en international virksomhed i vækst.
Hvad kommer du til at lave?
Som Controller bliver du en del af vores økonomiteam og får tæt sparring med vores regnskabschef. Du får hurtigt ansvar og hands-on erfaring – i starten med opgaver relateret til bogholderi, men med mulighed for at udvikle dig. Du kommer til at arbejde med:
- Controlling og opfølgning på nøgletal og KPI’er
- Indberetning til offentlige myndigheder
- Support til månedsrapportering og analyser
- På sigt medvirkende i budget- og forecastprocesser
- Løbende optimering af processer og værktøjer
- Kendskab til NAV/Business Central er en fordel, men ikke et krav
Din profil
Du har en økonomisk uddannelse og ca. 2-4 års erfaring fra en lignende rolle, og du er klar til at tage næste skridt i din karriere. Du arbejder struktureret, har blik for detaljer og trives med tal og data. Du er nysgerrig og initiativrig, og du har mod på at lære og udvikle dig i et tempo, hvor der både er plads til sparring og ansvar. Excel er din hjemmebane, og du har måske også stiftet bekendtskab med Power BI eller lignende værktøjer. Allervigtigst: Du har lyst til at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi har det sjovt sammen – og spiller hinanden gode.
Vi tilbyder
- En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen
- En rolle med ansvar fra dag ét og støtte hele vejen
- Tæt samarbejde med regnskabschef og kollegaer i hele organisationen
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En fleksibel og uformel arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling
- Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
Er du interesseret?
Send din ansøgning til Jesper Kildevæld på hr@plantasgroup.dk.
Ansøgningsfrist d. 15/6-2025.
Samtaler afholdes løbende.
Det er et krav at du har kørekort B – almindelig bil.
Arbejdssted
Tilst
Om Plantas Group
Plantas Group er en international virksomhed med ca. 300 medarbejdere, fordelt i Danmark, Tyskland, Holland, Polen og Italien. Vi er den førende leverandør af blomster og planter til et bredt udvalg af kunder, herunder havecentre, supermarkeder og florister. Vi tilbyder en spændende karrieremulighed i en vækstorienteret virksomhed, og i en branche som er i konstant forandring.
Læs mere om vores virksomhed her.