K.G. Hansen & Sønner a/s
Grindsted

Kalkulatør med fokus på totalentrepriser

VIL DU VÆRE MED TIL AT FORME FREMTIDENS BYGGERI?

Hos KG Hansen arbejder vores kalkulationsafdeling på en række spændende og innovative byggeprojekter – og vi har brug for en stærk kollega med skarpe kvalifikationer inden for projektering, projekteringsledelse og erfaring med tilbudsarbejde i totalentrepriser.

Har du erfaring fra entreprenørbranchen, og brænder du for at binde teknik og tilbudsarbejde sammen, i udviklingen af store byggerier – så er det dig, vi leder efter!

OM JOBBET

Du har erfaring med både hoved- og totalentrepriser ofte i tidlige inddragelser og gerne med viden om træbyggerier. Du er med fra den indledende dialog, gennem de første projekteringsfaser, og videre til udarbejdelsen af udbudsmateriale og dialog med bygherre, rådgivere og underentreprenører. Du sikrer, at projektet bliver projekteret og prissat korrekt – og klæder projektlederen på til en gnidningsfri gennemførelse.

OPGAVER

  • Deltagelse i besigtigelser og formøder
  • Projektering og prissætning med fokus på totalentrepriser
  • Udarbejdelse af letforståeligt og gennemarbejdet udbuds- og tilbudsmateriale
  • Sparring med projektledere, vores egenproduktion og rådgivere om konstruktionsvalg og optimering af økonomien
  • Opfølgning på projekter, herunder efterkalkulation og løbende ajourføring

VORES FAGLIGE FORVENTNINGER TIL DIG

Der er mange veje ind i jobbet, du kommer måske med en håndværksmæssig baggrund suppleret med en uddannelse som bygningskonstruktør eller ingeniør – og har gerne erfaring fra entreprenørbranchen. Du har dyb indsigt i projektering og har stået i spidsen for eller været tæt på projekteringsledelsen i tidligere sager. Derudover har du erfaring med opmåling, kalkulation og prissætning, samt tidlig teknisk dialog med bygherrer og samarbejdspartnere.

For at få succes i jobbet er det nødvendigt med nogle års erfaring med større byggesager.

VORES ØNSKER ER, AT DU:

  • Har et godt netværk i byggebranchen
  • Har kendskab til tilbudsarbejde og projekteringsfasen herunder AB18/ABT18, LCA samt general granskning af udbudsmateriale
  • Er en god købmand med skarpt blik for projektøkonomi
  • Er struktureret og trives med samarbejde på tværs af fagligheder
  • Bevarer overblikket, er struktureret og arbejder ansvarligt og ærligt – også når tempoet er højt og detaljerne tæller

VI TILBYDER DIG

En attraktiv stilling i en velfungerende afdeling, hvor du vil få mulighed for indflydelse, ansvar, faglig og personlig udvikling samt udfordrende opgaver sammen med dine dygtige og erfarne kolleger.

Vi er en arbejdsplads, hvor respekt, ansvarlighed, troværdighed og høj faglighed er kerneværdierne. Det er sådan, vi sikrer glade medarbejdere, kunder og et godt arbejdsmiljø. Du vil også opleve at blive støttet i din faglige udvikling gennem både interne og eksterne kurser. Desuden får du attraktive ansættelsesvilkår med hensyn til løn, pension, sundhedsforsikring mv.
Vi sørger naturligvis for en grundig introduktion til virksomheden og dine kolleger, da vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger for at sikre en gnidningsfri overgang mellem de forskellige faser i et projekt.

ANSØGNING

Send os din ansøgning hurtigst muligt på nedenstående link, da vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilbudschef Brian Pedersen på tlf. 3016 9680.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som naturligvis behandles fortroligt.