Bliv censor ved Censorkorpset for Politik, Samfund og Globale forhold 2026-2030
Er du fagligt stærk inden for samfundsvidenskab, forvaltning eller internationale studier? Så kan du nu søge om beskikkelse som censor ved PSG-uddannelser for perioden 1. april 2026 – 31. marts 2030.
Som censor skal du bl.a. deltage i eksterne eksamener, rådgive om eksamensformer og bidrage til kvalitetssikring. Du skal have relevant faglighed, praktisk indsigt og minimum samme uddannelsesniveau som den uddannelse, du vil censurere på.
Censorkorpset dækker følgende uddannelser, og som censor vil du blive beskikket til dem alle:
- Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse
- Politik og Forvaltning
- International Studies
- Socialvidenskab
- Samfundsjura
- Global Development Studies
- International Politics Governance
- Human Security
- Public Governance
- Samfundsfag
- International Relations
- Politik og Administration
- Global Refugee Studies
Krav
Du skal have en relevant kandidat- eller ph.d.-uddannelse samt solid faglig viden inden for et eller flere af uddannelsernes områder. Derudover forventes det, at du har indsigt i uddannelsernes anvendelsesmuligheder og kendskab til deres metoder og formål. Du kan evt. læse mere om krav til censor, censors opgave mv. i Censorbekendtgørelsen.
Ansøgning
Ansøgning om beskikkelse skal foretages elektronisk via Censorsekretariatets hjemmeside: Censorsekretariatet for RUC
Der kan søges i perioden 2. juni 2025 – 30. juni 2025 kl. 12.
Har du spørgsmål til Censorledelsen er du velkommen til at kontakte Sofie Bai (sekretær for censorledelsen) på e-mail: sbai@ruc.dk.
Har du spørgsmål til udfyldelse af ansøgningsskemaet, er du velkommen til at kontakte administrativ koordinator, Mette Skovfoged Hansen tlf. 7266 5160 eller e-mail: censor-it@ucsyd.dk.