
Flysager og proces i fokus – vi søger en dygtig sagsbehandler eller jurist
Har du interesse for flysager og proces, og arbejder du struktureret og selvstændigt? Så er det måske dig, vi søger. Du kan være enten en erfaren sagsbehandler eller jurist. Det vigtigste for os er, at du har et solidt kendskab til og interesse for området.
Faglig udvikling og godt kollegaskab
Du bliver en del af en vækstorienteret advokatvirksomhed, hvor din personlige og faglige udvikling er i fokus. Vi lægger vægt på at opbygge en sund og inkluderende kultur, der værdsætter selvstændighed og ansvar.
Du får et solidt team i ryggen, som har et indgående kendskab til flysager, herunder de mange erstatningskrav fra flypassagerer baseret på EU-reglerne i forordning 261/2004 samt retlig procesførelse generelt.
Vi sørger for, at du får en god oplæring og bliver grundigt onboardet, så vi sikrer, at du får den bedst mulige start hos os i NJORD.
Arbejdstiden er som udgangspunkt fuldtid, men er vi åbne for deltid.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Sagsbehandling og udarbejdelse af processkrifter til retten
- Gennemgang af sagernes materiale
- Vurdere og fastlægge sagernes strategi i tæt samarbejde med dine kollegaer
- Holde øje med og have overblik over frister på MinRetssag.dk
- Informationssøgning og hjælp til at løse konkrete juridiske problemstillinger
- Korrespondance med klienter, modparter, myndigheder og domstole
- Retssagsforberedelse og bistand til retssagsgennemførelse
- Løbende ad hoc-opgaver for kollegaer i afdelingen
Vi leder efter dig, som:
- har interesse for og gerne erfaring med flysager og proces
- kan kommunikere stærkt på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
- Er god til at gribe en opgave, arbejde selvstændigt, tænke struktureret og finde løsninger
- kan bevare overblikket over flere forskellige sager
- udviser fleksibilitet, og overholder deadlines
- er positiv og har en imødekommende tilgang til arbejdet.
Hos NJORD ser vi diversitet og mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet, funktionsnedsættelse og religion.
Vil du vide mere?
Læs mere om at arbejde hos NJORD her.
Vil du med på holdet? Ansøg allerede i dag
Send ansøgning, CV og karakterer til job@njordlaw.com. Mærk ansøgningen ” Flysager”.
Notér tydeligt i ansøgningen, at du giver tilladelse til, at din ansøgning deles med dem, den er relevant for.
Vi gennemfører samtaler løbende og ønsker tiltrædelse snarest.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokatfuldmægtig Sofie Damgaard Jensen på 31 36 56 24 eller sodje@njordlaw.com.
Vi ser frem til at høre fra dig.