
IT systemkonsulent i teamet Drift og Implementering
Er du en erfaren og engageret IT systemkonsulent, der kan arbejde med både drift og implementering af systemer og infrastruktur? Så er du måske den, vi søger til vores team i IT Service. Vi søger en ny kollega, da en af vores kollegaer har skiftet stilling internt i afdelingen. Du vil få mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi og være en del af et dynamisk team.
Arbejdsopgaver:
- Som IT systemkonsulent vil du være med til at sikre en stabil og effektiv drift af systemer og infrastruktur, både internt i vores eget datacenter og i cloud, som primært er baseret på Microsoft teknologi.
- Du vil arbejde med en række forskellige systemer og teknologier, herunder Microsoft 365, MDM, Intune, servere, netværk, databaser, backup, sikkerhed og meget mere.
- Du vil også være involveret i spændende implementeringsprojekter, hvor du vil bidrage med din tekniske viden og kompetencer til at implementere nye løsninger og forbedre eksisterende.
- Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer i hele IT Service for at sikre, at vores brugere får den bedst mulige supportoplevelse.
- Du vil blive involveret i en bred vifte af opgaver, som kræver alsidighed og fleksibilitet. Dette inkluderer både daglige driftsopgaver og mere komplekse projekter.
Din profil:
- Du har en relevant it-uddannelse eller tilsvarende erfaring som IT systemkonsulent eller lignende.
- Du har et solidt teknisk fundament.
- Du har kendskab til Microsoft 365 og MDM, herunder Intune, eller du har lyst til at lære det.
- Du er stædig – på den gode måde – og giver ikke op!
- Du er en kreativ problemløser der tør tænke ud af boksen.
- Du trives med komplekse fejlsøgningsopgaver.
- Du er god til at bringe egne og kollegaers kompetencer i spil.
- Du er én kollegaerne går til, hvis de er ”kørt fast”.
- Du søger altid de bedste løsninger.
- Det er naturligt for dig at tage ansvar og du følger opgaverne helt til dørs.
- Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og du kan formidle teknisk viden på en forståelig måde til meget forskellige målgrupper.
- Du er engageret, ansvarsbevidst og serviceminded, og du har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt og personligt.
- Du har et højt fagligt niveau, samtidig med at du er en god kollega, der bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Du vil skulle forvente at indgå i IT Vagtordning og derfor have kørekort til bil Kat. B.
Om os
- Vi er 30 engagerede kollegaer, der brænder for at levere den gode service og det gode IT-fundament, der hjælper alle de mange kollegaer i kommunen med at kunne løse deres vigtige opgaver til gavn for borgere og virksomheder i Sønderborg Kommune.
- Vi har en uformel og tillidsbaseret kultur, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder og styrker. Vi har et godt socialt sammenhold og vægter, at vi skal have det godt med hinanden.
- Vi er organiseret i 5 teams: Helpdesk, Cybersikkerhed og Infrastruktur, Drift og Implementering, Netværk, samt ESDH Du vil blive en del af Drift og Implementering, der i dag består af 10 dygtige dedikerede kollegaer.
- Vi stræber efter et højt fagligt niveau, og vi prioriterer kompetenceudvikling og videndeling. Vi tilstræber en god balance mellem arbejde og fritid, og vi tilbyder fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
- Vi samarbejder på tværs af de 4 Sønderjyske kommuner, så du vil samtidig blive en del af fagligt stærkt og inspirerende fællesskab.
Ansøgning og kontakt
- Lønnen følger den gældende overenskomst, ligesom der er gode personaleforhold og pensionsordning.
- Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
- Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Bo Mathiasen Bladmose på tlf. 2320 7814 eller e-mail bo@sonderborg.dk
- Send din ansøgning med CV og relevante bilag via ansøgningsknappen senest den 11. juni 2025.
- Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.
- Vi glæder os til at høre fra dig!