Dailybizz ApS
Allerød og mulighed for hjemmearbejde

Erfaren og serviceminded lønkonsulent til den fortsatte vækst i Dailybizz

Brænder du for alt omkring lønbehandling, et godt arbejdsmiljø og tilfredse kunder?

  • Har du erfaring med at drifte, optimere eller implementere lønsystemer, enten i en virksomhed eller fra et konsulenthus?
  • Og har du lyst til en hverdag i en virksomhed hvor hjælpsomme kolleger, kvalitet, tilgængelighed og vidensudvikling er i højsædet?

Hos os er der højt til loftet og alle ideer er velkomne i en hastigt foranderlig verden indenfor lønbehandling. Du får stor fleksibilitet i hverdagen og uden tvivl mulighed for at udvikle dig fagligt. Vi anvender og udvikler i fællesskab værktøjer og processer der bidrager til en korrekt, rettidig og ikke mindst effektiv lønfunktion hos vores kunder, hvorved de får en god oplevelse med os og vores service.

Hvem er Dailybizz?

Vi er en uafhængig specialistvirksomhed indenfor lønbehandling, hvor vi assisterer danske og udenlandsk ejede virksomheder(såvel private som offentlige) med at opnå en korrekt og effektiv lønbehandling i Danmark.

Vi trives med at være en del af et meget erfarent lønteam, hvor vi i fællesskab vidensdeler, hvorved vi optimerer på kundernes arbejdsgange og afdækker det bedste systemnvalg og anvendelse for kunderne. Vores kontor ligger i Allerød, tæt på såvel motorvej som offentlig transport.

Vores fokus er på dig og din fortsatte udvikling

Dine kolleger er uden tvivl nogle af branchens mest erfarne indenfor lønbehandling, og du tilbydes naturligvis fortsat udvikling i form af kursusaktiviteter, netværksmøder, opdateringer etc. der aftales individuelt efter din erfaring og ønsker.

Du vil få ansvaret for en egen kundeportefølje men naturligt også indgå i et Teamwork omkring større og komplekse kunder. Vi betjener såvel inhouse som udekunder i hverdagen på interims- eller fast basis.

Teamet

Vores Team sætter kolligial adfærd og sociale arrangementer i højsædet og vi prioriterer fleksibilitet i hverdagen således at arbejds- og privatlivet fungerer hensigtsmæssigt for dig. De mange sociale arrangementer kombinerer vi ofte med et fysisk aktivt indslag.

Vi tilbyder

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, herunder en god pensionsordning med sundhedssikring, mulighed for hjemmearbejde, frokostordning samt tilskud til eksempelvis fitness.

Din profil og erfaring

Du kommer med minimum 4 års erfaring indendfor lønbehandling og har ideelt set kendskab til flere af de større lønsystemer.

Derudover er det en fordel, såfremt du har erfaring med:

  • Tilretninger i lønsystemer
  • Excel på et solidt niveau
  • Engelsk i skrift og tale
  • Afstemninger til E-indkomst samt finans
  • Optimeringer
  • Refusionsansøgninger
  • Overenskomster
  • Indberetninger
  • Udstationerede medarbejdere
  • Sharepoint anvendelse
  • Integrationer til relaterede systemr(HR og tid)

Lyder stillingen interessant for dig?

Send da venligst en ansøgning og dit CV via nedenstående link - Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi ser frem til at høre fra dig og har du spørgsmål til stillingen så kontakt venligst Sofie J. Jensen på tlf. 20 84 04 80 eller Steen Biilmann på tlf. 23 73 22 37.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.