NÅR A/S
Rødovre

Murermester

Vil du stå i spidsen for en velfungerende og stærk murerafdeling i NÅR – og videreføre og udvikle et godt fundament? Vores nuværende murermester har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny, der med faglig styrke og godt overblik kan tage stafetten videre. Du får ansvaret for en afdeling med 2 dygtige byggeledere, 19 erfarne svende og 3 lærlinge. En stærk kultur, hvor samarbejde, kvalitet og udvikling er i fokus.

Om stillingen

Du vil blive en del af et eksisterende, kompetent og velfungerende team på vores kontor i Rødovre. Vi forventer du har et skarpt øje for detaljen, kommercielt mindset og arbejder struktureret, med stor faglighed både praktisk og ledelsesmæssigt.

Arbejdsopgaver

  • Daglig ledelse af afdelingen: bemanding, trivsel, sparring og faglig udvikling af svende og lærlinge.
  • Kalkulation & tilbudsgivning: udarbejde og optimere tilbud på fagentrepriser, hovedentrepriser og rammeaftaler – fra opmåling til endeligt pristilbud.
  • Projekteksekvering: sikre kvalitet, tid, økonomi og arbejdsmiljø på igangværende projekter.
  • Kunde- & leverandørkontakt: opbygge langvarige relationer og spotte nye forretningsmuligheder.
  • Budget- & resultatansvar for afdelingen i tæt samspil med ledelsen.

Faglige erfaring & personlig profil

  • Det forventes du har murerfaglige kompetencer evt. er uddannet murer, byggeteknikker eller tilsvarende – med flere års erfaring som afdelingsleder
  • Du kan dokumentere erfaring med tilbudskalkulation og rapportering
  • Du har et stærkt kommercielt mindset og kan omsætte løsninger til god forretning
  • Du er struktureret, har overblik og handlekraft
  • Du vægter humoristisk sans og godt humør
  • Du tager ansvar – også på tværs af NÅR
  • Du forstår at sætte retningen – og følger op til opgaven er løst
  • Du taler og forstår dansk

Vi tilbyder

  • En nøgleposition i en virksomhed i vækst, hvor du får stor indflydelse på afdelingens udvikling
  • Mulighed for efter -og videreuddannelse
  • Tæt samarbejde og faglig sparring med afdelingens to erfarne byggeledere
  • En åben og uformel kultur, hvor beslutningsvejen er kort og idéer hurtigt bliver til virkelighed
  • Løn efter kvalifikationer

Vi har travlt, men har også tid til at have det sjovt sammen. Vi prioriterer at samle kollegaer til sjove, og hyggelige arrangementer, hvor vi på tværs af afdelingerne i NÅR har et stærkt sammenhold.

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil høre flere grunde til, at du skal være vores nye kollega - så kontakt os på nedenstående job-mail.

Vi ser frem til at se dig som vores nye kollega i NÅR.

Ansøgning og CV sendes til job@naar-service.dk – mærket ’Murermester’.

Vi opfordrer alle uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder til at søge vores ledige stillinger og være en del af vores fællesskab. Vi tror på, at vores forskelligheder beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.