
Smed / Montør / Mekaniker
Kan du forestille dig en hverdag, hvor du skal sikre driften af et stort forbrændingsanlæg, hvor du har mange tværfaglige grænseflader, og hvor du skal bruge en bred palette af kompetencer? Så skal vi bruge en kort ansøgning fra dig nu!
Om jobbet
Som smed / montør/mekaniker hos Norfors vil du indgå i et mindre team på 2-4 mand. Du vil blive en vigtig kollega, som både afhjælper akut opståede problemer og forebygger. Forebyggelse sker bl.a. ved at opretholde vores smøreprogram og opbyggelse af dine egne færdigheder på ovnlinjerne.
Ovnlinjerne gennemgår årligt service, hvor du vil være en stor del af renoveringen. Det betyder i praksis adskillelse, tilstandsvurdering, diverse forbedringer og arbejde på tværs med værkets faggrupper.
Jobbet vil med garanti byde på en skiftende hverdag, hvor vi i fællesskab finder de gode løsninger.
Hvem er du?
Vi søger dig, som efter en solid sidemandsoplæring vil kunne trives i et arbejde, hvor du skal være med til at løse mange forskellige opgaver, og hvor du skal kunne leve med, at din plan hurtigt kan ændres, hvis driften af værket kræver det.
Dine opgaver
- Svejsning af diverse på værket.
- Fabrikering til nye tiltag.
- Mekanisk adskillelse og montage.
- Opretholdelse af smøreprogram.
- Udvikling / optimering af værket.
Kvalifikationer
- Udannet smed eller lignende relevant håndværkeruddannelse (f.eks. mekaniker)
- Lyst til at forbedre og optimere anlægget.
- Kan arbejde selvstændigt, når det kræves og er god til at samarbejde med kollegaer, når det er nødvendigt for at nå i mål.
- Erfaring indenfor mekanisk montage / adskillelse.
Vi tilbyder
- En spændende og udfordrende dagligdag.
- En arbejdsplads med højt til loftet.
- Gode kollegaer
- Løn efter kvalifikationer (overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation)
- Fleksibelt arbejdsmiljø.
Ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder for vedligehold Christian Kolle på telefon +45 20 23 68 02.
Hvis du er interesseret i stillingen, så send din korte motiverede ansøgning sammen med et CV via knappen ”Ansøg”.
Vi indkalder løbende til samtaler, og stillingen vil blive besat, når vi har fundet den rette person.
Velkommen til Norfors:
I Norfors stiller vi om. Vi forbereder os til fremtiden. Vi leverer i dag fjernvarme til 60.000 husholdninger og virksomheder. Fjernvarme skal vi levere til flere. Søg jobbet hos os, hvis du gerne vil være med til at få den grønne omstilling til at ske i virkeligheden.
Norfors er et fælleskommunalt interessentskab stiftet i 1965, der behandler affald fra fem kommuner i Nordsjælland med tilsammen ca. 210.000 indbyggere og desuden producerer elektricitet og fjernvarme.
Norfors hovedformål er, på et højt fagligt niveau, at drive en effektiv forsyningsvirksomhed indenfor miljø- og energiområdet i nært samarbejde med interessentkommunerne. Norfors driver tillige 6 genbrugsstationer i Nordsjælland. Vi er ca. 120 ansatte.
Norfors har kapacitet til at forbrænde 152.000 ton affald og biomasse årligt fordelt på to forbrændingslinjer, der på årsplan producerer mere end 80 GWh el og mere end 370 GWh fjernvarme.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.