Helsingør Lilleskole
Helsingør

Vi søger en engageret kollega til vores mellembygning (3.-6. kl.)

Har du lyst til at undervise på en skole, hvor skoleåret veksler mellem ”almindelig” undervisning, og en masse sjove og lærerige projektuger, teateruger, rejser og traditioner, så er Helsingør Lilleskole lige det rigtige sted for dig.

Du vil blive en del af MB (mellembygningen), der huser vores 3.-6. kl. Vi søger mere den rigtige person til vores skole, end personen med den helt rigtige fagsammensætning. Har du kompetencer, der også rækker ind i indskolingen eller overbygningen, kan nogle af dine timer/fag måske også placeres der.

Fællesskabet, ligeværdighed, medmenneskelighed, accept, tolerance og social forståelse er krumtappen i Helsingør Lilleskoles grundsyn, og det er skolens mål, at disse principper er bærende for alle aktiviteter.

Vi vil give eleverne en lærerig og tryg skolegang ud fra det overordnede pædagogiske princip. Læringen skal ske under hensyntagen til det hele menneske, hvor såvel det enkeltes intellektuelle som dets musisk-kreative side bliver stimuleret og styrket.

Du:

  • Har en læreruddannelse, eller er ved at færdiggøre en
  • Finder energi og mening i at udvikle, udføre og evaluere spændende, og gerne alternativ og kreativ, undervisning med dine kollegaer. Hos os er der højt til loftet
  • Arbejder anerkendende og inkluderende med elever, som i perioder af deres skolegang har det svært
  • Prioriterer og ser værdierne i at have et godt samarbejde med forældrene
  • Synes lejrskoler og rejser er sjove

Vi kan tilbyde:

  • Et engageret, nysgerrigt og dejligt kollegafælleskab, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • Mange co-teaching timer – altså 2 voksne i klassen
  • En skole, der prioriterer den pædagogiske debat højt. Vi har 6 faste udviklingsdage for det samlede personale indlagt i skolens årsplan. Dage hvor vi målrettet arbejder med pædagogisk udvikling og planlægning. Forældrene passer/underviser eleverne på disse dage
  • Pædagogisk weekend samt personalerejse
  • Et tæt samarbejde mellem skole og forældre, som en vigtig del af skolens dagligdag og fællesskab
  • En placering midt i Helsingør som giver unikke muligheder for at bruge byen og alle dens muligheder i undervisningen. En placering der også betyder, at vi er tæt på hav, natur og offentlig transport
  • Et lønniveau som ligger på niveau med folkeskoler

Vi har ét spor fra børnehaveklasse til og med 10. klasse. Der er som udgangspunkt max. 22 elever i hver klasse.

Skulle stillingen have din interesse, er du hjertelig velkommen til at komme på besøg, inden du bestemmer dig for at sende en ansøgning. Her emmer af liv, nysgerrighed, kreativitet og lærelyst. Vi er ca. 30 engagerede lærere og pædagoger, 225 herlige elever og et aktivt fællesskab af forældre.

På vores hjemmeside www.lilleskolen.dk kan du finde en mere uddybende beskrivelse af skolens værdigrundlag, organisering, årsplaner osv.

Vi er en fri grundskole og medlem af Lilleskolernes Sammenslutning.

Er du blevet nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte skolens leder, Peter Jannerup, på tlf. 5170 2432 for yderligere information eller for at aftale et besøg og evt. en rundvisning.

Praktisk information:

Ansøgningen med relevante oplysninger samt referencer sendes til kontor@lilleskolen.dk.

Ansøgningsfrist: mandag den 9. juni 2025.

Ansættelsessamtaler: torsdag den 12. juni 2025.

Tiltrædelsesdato: fredag den 1. august (Vi begynder fredag den 8. august og eleverne har første skoledag onsdag den 13. august).

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!