Vejle Kommune
Vejle

Administrativ medarbejder til Koncern HR

Administrativ medarbejder til Koncern HR med blik for systemer og struktur

Vil du være med til at sikre systemer og struktur i en politisk styret organisation? Har du styr på detaljerne, flair for systemer og trives med en varieret arbejdsdag? Så er du måske vores nye kollega!

Om jobbet

Vi søger en administrativ medarbejder, der brænder for personaleadministration, og som kan sikre, at vores systemer spiller – både teknisk og menneskeligt.

De vigtigste opgaver i din rolle bliver:

  • Drift og optimering af vores arbejdsskade- og forsikringssystem SafetyNet
  • Sekretariatsfunktion for vores lokale samarbejdsudvalg
  • Kommunikationsrelaterede opgaver på Intranet, videoredigering og lignende
  • Administrative ad hoc-opgaver – herunder personaleadministration, barselsaftaler, ferie- og fleksregistrering og registrering af tillidsrepræsentanter mv.
  • Ansvar for vores fælles postkasser
  • Løbende sikring af korrekt og smidig håndtering af data i samspil med løn og systemer
  • Superbruger i elektronisk dokumenthåndtering

Du kommer tæt på driften af HR-relaterede systemer, og du bliver nøgleperson i at sikre, at vores interne processer fungerer – både for kollegaer og ledelsen.

Om os

Koncern HR er en del af Kommunaldirektørens Stab – en arbejdsplads, hvor strategi, udvikling og drift går hånd i hånd. Som vores nye kollega vil du – af dine 20 kollegaer – blive budt indenfor i et nysgerrigt og uformelt arbejdsmiljø, der er præget af tillid og rummelighed.

Koncern HR er en afdeling, der på strategisk og operationelt niveau arbejder med organisationsudvikling, leder- og medarbejderudvikling, personalepolitik, samarbejdsudvalg, rekruttering, onboarding, tiltrækning, tilknytning, arbejdsmiljø, sundhed og trivsel, faglig stolthed, personalejura og sygefravær.

Vores opgaver er meget forskellige, men overordnet er vores mål at understøtte Vejle Kommune som en attraktiv arbejdsplads og et godt uddannelsessted.

Vi tilbyder dig

  • En central og meningsfuld rolle i Koncern HR
  • En bred opgaveportefølje med fokus på systemforståelse og afvekslende administrative opgaver
  • Faglig sparring og gode kollegaer, der hjælper hinanden
  • Indsigt i arbejdet i en politisk styret organisation
  • En arbejdsplads med både struktur og fleksibilitet

Ansættelsesvilkår

Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse eller professionsbachelor i offentlig administration. Stillingen er på 37 timer om ugen med start 1. september 2025. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Skolegade 1, 7100 Vejle.

Har du lyst til at vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte HR-chef Kristine Schou på akrla@vejle.dk.

Ansøgningsfrist

19. juni 2025.

Samtaler forventes afholdt

Vi udvælger de rette kandidater hurtigst muligt efter ansøgningsfristen og forventer at holde samtaler 27. juni 2025.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Ansøg”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.