
Svejser – vil du lære lasersvejsning?
Eller kan du det i forvejen? Uanset hvad, har vi plads til dig. Og et hav af forskellige svejseopgaver, der venter.
Så kan du desuden se frem til:
- en arbejdsplads, hvor vi tror på hinanden – og har plads til vores forskelligheder
- frihed under ansvar – du bliver mødt med tillid og taget med på råd
- fleksible arbejdstider fra mandag til fredag.
Metalløsninger til alle typer industri
JB Metalindustri laver tyndpladeløsninger til danske og udenlandske virksomheder. De bruges i alt fra byggeri til elektronik og medicoteknisk udstyr. Vi arbejder med høj præcision og flot finish – hver gang.
Bliv specialist i lasersvejsning
Du arbejder med en moderne lasersvejser fra Trumpf og sikrer, at svejsningerne bliver præcise og flotte. Når du er færdig med en opgave, aftaler du din næste med vores værkfører eller afdelingsformand.
Hvis lasersvejsning er nyt for dig, giver vi dig en grundig oplæring. Og uanset hvad holder vi løbende interne kurser. Så du skal nok få lært noget nyt hos os.
Du har ansvar for din egen maskine, når du:
- programmerer og betjener vores lasersvejsemaskiner
- svejser i rustfrit stål, aluminium og jern
- tjekker at svejsningerne har den rette kvalitet.
Vi giver plads og lytter til alle
Du får ca. 100 kolleger fra forskellige lande. Nogle har lang erfaring, andre er lærlinge – alle er vigtige for fællesskabet. Vi tror på, at man både kan være dygtig og lære nyt. Uanset hvem man er, og hvor man kommer fra.
Fordi vi arbejder i selvstyrende teams, har hver og én af os indflydelse på sin egen hverdag. Og den hverdag glæder vi os til, at du bliver en del af.
Du er god med hænderne – og har lyst til at svejse
Du skal ikke kunne lasersvejse i forvejen. Det vigtigste er, at du vil lære og kan lide at arbejde med metal.
Og så ser vi gerne, at du:
- har svejseerfaring
- er fleksibel og klar på nye opgaver
- tager ansvar og går op i, at tingene er i orden.
Klar til en snak over svejsebordet?
Så send din ansøgning allerede i dag.
Ring gerne til værkfører Muhsin Koca på +45 4712 0745 og hør mere.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.