Vil du med på en spændende vækstrejse og sætte dit præg gennem rekruttering, medarbejder- og ledersparring samt HR-projekter? Så er her muligheden hos The Army Painter i Skanderborg: en økonomisk stærk, ekspansiv og veldrevet virksomhed.

Vi er en prisvindende virksomhed i Skanderborg, der fremstiller speciallavet maling til brætspilsfigurer. Du får ca. 85 danske og 10 amerikanske kolleger samt ca. 40 kolleger i vores spanske datterselskab. Vi søger en barselsvikar til vores lille HR-team, hvor du bliver den ene af to fuldtidsansatte, der håndterer hele HR-paletten in-house. Vores tilgang til opgaver er forretningsdrevet og funderet i kulturforståelse.

Generalist med speciale i rekruttering

Du får en god opstart med solid overlevering og overlap, inden vores kollega går på barsel. En af dine første opgaver bliver at overtage ansvaret for rekruttering fra A til Z af både funktionær- og timelønnede profiler i Danmark. Vi ansætter omkring 15 nye medarbejdere årligt, og rekruttering bliver derfor et af dine primære ansvarsområder.

Du vil både supportere og drive nogle af de klassiske opgaver i HR-årshjulet som fx MUS, trivselsmålinger, rapporteringer, lønjusteringer mv.

Jobbet vil også indeholde opgaver som:

  • Deltagelse i forskellige HR-projekter, udviklingstiltag og implementeringer
  • Medarbejder- og ledersparring, herunder personalejuridiske spørgsmål
  • At være go to person vedr. spørgsmål om bl.a. løn, goder, ferie, pension mv.
  • Employer branding bl.a. på LinkedIn
  • Diverse administrative opgaver herunder søge refusioner, input til rapportering og lign.

Du overtager desuden rollen som superbruger på vores tidsregistreringssystem, hvor du får støtte af vores HR Student Assistant.

Organisationsforståelse, analytisk tilgang og nysgerrighed

For hurtigt at drifte rollen er det nødvendigt, at du har en solid HR-profil med 2-5 års erfaring fra en lignende stilling. Du har grundigt kendskab til rekruttering af forskellige profiler i Danmark, og hvis du har erfaring med rekruttering i USA, vil det være en fordel.

Du kan se frem til et job i en virksomhed med en stærk fællesskabskultur, hvor vi arbejder sammen på tværs af dygtige individer, teams og fagområder. Vi løfter i flok og værner om en uformel og munter omgangstone. Derfor er det vigtigt for os, at du er åben over for alle typer mennesker, er hjælpsom og trives i et tæt samarbejde med andre.

For at lykkes i stillingen holder du dig på forkant med bl.a. juridiske ændringer og tiltag. Generelt falder det dig naturligt at være nysgerrig på nye muligheder og praksisser. Du har nemt ved at gennemskue og forstå, hvordan tiltag kan have effekt på organisationen, og hvilken betydning de kan have for HR.

Dertil har vi følgende ønsker til vores kommende kollega:

  • Du har en relevant videregående uddannelse – gerne på kandidatniveau
  • Du begår dig ubesværet på dansk og engelsk på forretningsmæssigt niveau
  • Du er rutineret bruger af Excel og Office-pakken generelt
  • Du har erfaring med relevant lovgivning fx funktionærloven, ferieloven, barselsloven mv.
  • Det er en fordel, hvis du er PeopleTools-certificeret, men ikke et krav.

Har du lyst til at blive en del af fællesskabet?

Stillingen er en fuldtidsstilling placeret på hovedkontoret i Skanderborg. Vi håber, at vores nye kollega kan starte i løbet af august, og vikariatet løber 14 måneder til udgangen af september 2026.

Du vil få CHRO, Marlene Wistoft Nielsen, som din direkte leder. Hvis du har spørgsmål, er Marlene eller HR Coordinator, Isabella Steendahl Fraulo klar til at svare på telefon: 2891 1656, hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.

Send din ansøgning og CV via linket. Vi starter telefonscreeninger fra uge 24, og de personlige samtaler finder sted efterfølgende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos The Army Painter her.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.