
Vi søger en dygtig og engageret håndboldlærer
Vivild er en velfungerende efterskole, der bygger på Grundtvigs tanker om positivt og udviklende samvær med unge mennesker. Vores kerneværdier er tillid, respekt, ligeværd, nysgerrighed og ansvarlighed. 185 glade og motiverede idrætselever venter på at få dig som lærer.
Vi søger en dygtig og engageret håndboldlærer. Udover håndbold skal du kunne undervise i mindst et af fagene dansk, engelsk eller matematik.
Stillingen er med opstart pr. 1. august 2025. Der er flere muligheder for ansættelse - mellem 75 og 100 % - afhængigt af, hvad du kan og gerne vil, samt hvordan dine kompetencer passer sammen med skolens øvrige ansatte. Stillingen er til fastansættelse.
Vi skal have dækket:
Håndbold:
- Du brænder for håndbold, og har selv spillet og trænet på højt ungdomsniveau.
- Du vil blive en del af vores håndbold-team, bestående af i alt fire lærere.
- Du vil skulle stå i spidsen for vores 1.-holdspiger eller -drenge og være i tæt samarbejde med 2.-holdstræneren blandt andet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af undervisningen.
- Du skal være ansvarlig for dit hold med både træninger og kampe
- Historisk set har vi mange elever, der gerne vil spille håndbold, hvorfor vi forventer, at du kommer med stor motivation og energi til fortsat at udvikle vores håndboldtilbud.
Dansk, engelsk eller matematik:
- Den boglige undervisning er vigtig for dig, og du skal kunne undervise i dansk, engelsk eller matematik.
- Du skal kunne undervise i både 9. og 10. klasse samt i vores tværfaglige, projektorienterede 10. skoleår ”STUDIE10”.
Vi hører desuden gerne om, hvilke øvrige boglige fag og valgfag, du kan undervise i.
For stillingen gælder desuden, at du ud over undervisningen skal tage del og ansvar i de opgaver, der er forbundet med efterskolelivet, bl.a. kontaktlærer- og tilsynsopgaver, ture, rejser, arrangementer og alt det andet fantastiske, der er en naturlig del af det at være lærer på en efterskole.
Hvis du kunne have lyst til at flytte til byen i forbindelse med ansættelsen, kan vi tilbyde dig en af vores gode tjenesteboliger.
For yderligere oplysninger kan du kontakte skolen på tlf. 8648 6065 og spørge efter forstander Per-Olaf Schmidt eller afdelingsleder René Haulrik Friis.
Din ansøgning sendes til ansoegninger@vgi.dk senest torsdag den 12. juni 2025 kl. 12.00.
Skriv i emnefeltet: ”Håndbold på VGI 2025”
Samtaler afholdes mandag d. 16. juni 2025.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.